Hvad sladrer københavnerne om på værtshuset, i Netto-køen og på Instagram lige nu? Ibyen rapporterer seneste nyt i vores faste format Sladderspalten. Denne gang en særudgave fra valgnatten.

Alle kvinder talte om det samme på Christiansborgs toiletter i aftes

Valgfest hos Liberal Alliance. Foto: Hannah Aurora Almstrup
Valgfest hos Liberal Alliance. Foto: Hannah Aurora Almstrup
Lyt til artiklen

Allerede klokken 18 er daddys fans begyndt at småskændes om, hvem der har været ungdomspolitisk aktiv i Liberal Alliance længst ude foran Matrikel1 på Højbro Plads, alt imens de håber, at »festen bliver mere som i 2015 end i 2019«. Det bliver den da også takket være blandt andet TikTok, som er et samtaleemne blandt både unge og gamle hele aftenen: »Hvis TikTok havde fandtes dengang, jeg gik ind i politik, havde jeg været et helt andet sted nu«, siger et af partimedlemmerne, mens resten af LA’s festdeltagere at dømme ud fra den meget pubertære stemning ikke helt er blevet gamle nok til at ’se tilbage’, men til gengæld er blevet gamle nok til i dag at fejre retten til frihed med stramt hår, kakifarvede bukser og shiny navyblå jakkesæt.

Ude på Islands Brygge står det klokken 19 lidt mere moderat til med lilla balloner, pølsevogne og snak om, hvorvidt man kan få en »statsmedister« i en af boderne. »Fuck, det er sjovt sagt, mand«, siger en mand til en anden med en halv hotdog i munden, mens en kandidats kone har travlt med at fortælle en anden kandidats kone, hvorfor hun faktisk foretrækker at blive kaldt hustru: »Det er mere elegant end kone. Kone lyder lidt som sådan en, der ikke laver andet end at stå i køkkenet«, bekræfter den anden hustru, som pludselig bliver stille: »Det gør jeg nu en del«, går det så op for hende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her