Musik
»Jeg er meget optaget af fransk hiphop, og et af mine yndlingsnumre er ’Bande Organisée’, hvor blandt andre rapperen Jul er på. Han er Godfather af Marseille-rap og efter min mening en af de dygtigste franske artister«.
»En anden sang, der giver mig energi, er den arabiske ’Basbousa’ af Ahmad H . Den har en ret tung bas, og samtidig bruges det arabiske sprog meget kærligt, så der opstår en kontrast mellem tekst og musik. Jeg har hørt den uafbrudt, jeg kan næsten ikke lade være. For tiden er jeg også ret optaget af kunstneren D1ma og hans tekster, som er både dybe, ægte og fængende. Han bevæger sig på tværs af genrer, og i nogle sange er musikken ret poppet, imens hans udtryk samtidig er ret hiphop. Et af mine yndlingsnumre med ham er ’Tom Indeni’ med Caroline Dubois. Der er noget Jay-Z over ham der«.