Musik
»På det seneste har jeg lyttet rigtig, rigtig meget til Susanne Sundfør, og er særlig glad for hendes nye album ’blómi’. Hun har et meget storslået, næsten barokt univers, som det er meget dejligt at lytte til, når man går rundt i hverdagen«.
»Jeg har også lyttet meget til det svenske band Dina Ögon. Det var egentlig noget, jeg hørte meget sidste sommer, men nu hvor det er blevet sommer igen, er jeg vendt lidt tilbage til dem«.