Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
SMAG!Findes der noget bedre end en fredagsbar? Så skulle det måske lige være solmodne grøntsager. Fredag 30. juni kan du opleve en kombination af de to, når foreningen Andelsgaarde inviterer til ’Farmers Market’ i Demokrati Garage i Nordvest. Andelsgaarde er en ny andelsbevægelse, der opkøber, genopbygger og forpagter landbrug for at dyrke jorden bæredygtigt – for klimaet, biodiversiteten og for lækre grøntsager. Til markedet sælges friskhøstede grøntsager fra foreningens forpagtere, mens der er hjemmebrygget øl i hanerne. Det er gratis at være med. Læs mere her.
