Er du til rød eller hvid gløgg? Tivoli eller kajaklucia? Og hvordan reagerer du, når der viser sig, at den der Rains-rygsæk, som alle friske mellemledere fragter deres laptop gennem byen i, ligger under juletræet?
Dine præferencer siger mere om dig, end du aner og kan give et godt praj om, hvad du skal lave i København i december. Vi har - baseret på heftige fordomme - lavet en test til dig, så du kan finde ud af, hvilket julemarked og hvilken gløgg du skal satse på op til jul.
