Musik
»Jeg er blevet virkelig glad for Anya, som er perfekt til en rødvinsfredag. Hendes musik lærte jeg at kende, fordi vi brugte den i en tv-serie, jeg lavede, der hedder ’Sex’. Det er en form for soul/r&b, og hendes stemme er fantastisk. Jeg har undret mig over, at hun ikke er endnu større, end hun er, og jeg er særlig vild med hendes første album, ’Faith’«.
»En anden er Omah Lay, der blander pop, afrobeat, r&b og alt muligt andet. Han er bare så sej, og jeg glæder mig meget til at opleve ham live, når han spiller på Roskilde til sommer. Han bruger sin krop utrolig meget og svinger mellem det feminine og det maskuline på en fed måde«.

