Ferietid, flirtetid, hjertetid og smertetid. Landet holder fri, men hverken kærligheden eller dens problemer holder sommerferie. Derfor er Ibyens Kærlighedsbrevkasse tilbage i dine ører. Denne sommersæson har podcasten besøg af fire venskabsduoer, der fortæller om deres tosomheder, og selvfølgelig svarer på dilemmaer.
I tredje afsnit består panelet af podcastduoen Ingrid Baraka og Naima Yasin fra ’A Seat at the Table’.
Et af dilemmaerne handler om at være en 32-årig kvinde, der for nylig blev single, og som brændende ønsker sig en familie. Hun søger råd til, hvordan hun går til dating i hendes måske lidt smådesperate ’tilstand’. Naima og Ingrid mener, at det kan være en hjælp at være ærlig i hendes dating, men siger også, at livet pludselig ofte kan overhale ens egen planlægning indenom: »Vi har masser af venner, hvor de inden for et år har mødt en kæreste, er blevet gravid og er flyttet sammen. It can happen!«
Hør resten af deres svar på dette og andre dilemmaer, og lyt til de tre andre episoder her:
Hør første afsnit med Mø og Fryd Frydendahl:
Hør andet afsnit med Freja Klint Sandberg og Anton Hjejle:
Hør fjerde afsnit med Frederikke Lett og Nynne Oldenburg:

