Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Københavnerne er i ekstase. Det er svampesæson, og Tisvilde Hegn er overbefolket af smarte unge fra Vesterbro, som skal sanke for at lave svampetoast og wholesome cottagecore-content. Noget skal man jo lave? Har du ikke fået nok af svampe, kan du denne weekend tage til Københavns Universitet på Frederiksberg, hvor mere end 20 organisationer, herunder universiteter, industrier og start-ups, afholder Fungi Festival. Bliv klogere på alt fra svampefarvning, zombie-svampe og oplev mere end 200 friske svampearter, som vil være udstillet.




























