»On the way down« synger Patrick Dorgan om sin ekskæreste i den radioaktuelle single af samme navn. Dorgan er på vej i modsatte retning - op!
Efter at have arbejdet sig op gennem hierakiet på den danske musikscene, begynder den unge soulsanger nu både at sælge koncertbilletter og at få airplay på de danske radiostationer.
19. februar kan man opleve Patrick Dorgan og hans band på scenen i Lille Vega. Vi fik fat i ham for at høre, hvad han godt kan lide at bruge sin tid på, når han tager rundt i København.
Frokosten
»Jeg laver som regel min egen frokost. Det er nemt og billigt, og på det tidspunkt af dagen skal der jo egentlig bare benzin på maskineriet. Jeg skal bare overleve, ikke opleve min frokost. Det bliver også tit bare en salat på farten.
Men hvis jeg skal ha' det lidt godt? Sliders!
Det er så godt, at jeg kun under mig det en sjælden gang i mellem, men nøj hvor er det lækkert. Det er i øvrigt mine gode venner, der har åbnet spisestedet, og jeg bliver altid mødt med kæmpe smil og åbne arme. Hvis jeg så sætter mig ned og venter på min mad, kan jeg se, at alle der kommer ind bliver modtaget på samme måde.
De er nogle innovative unge herrer, der stod med årets bedste idé - og kokken Ludvig er for vild! Nr. 7 med balsamico-marinerede jordbær, jalapeñocreme og rugbrødscroutoner. Ja tak«!
Udstillingen
»Jeg besøger Nationalmuseet mindst to gange årligt, og hver gang går jeg igennem 'Danmarkshistorier 1660-2000' inden jeg fortsætter.
Der er noget pisse fascinerende over at læse, se og høre om dem, der var her før os. Hvordan vi står på skuldrene af kæmper, der var her før os, og hvordan folk har brudt fri af nogle af de selvsamme kæmpers lænker i form af enevælden og klasseforskelle, for blot at nævne et par ting. Noget som er i konstant udvikling og derfor også påbyder os at huske på, hvordan fremtidige generationer husker os i dag.
Tøjhusmusset er bestemt også et besøg værd«.
Ferniseringen
»Jeg har været til én fernisering i hele mit liv. Jan Jensen i Politikens Hus.
Jeg har aldrig haft det nemt med billedkunst. For mig at se, kan man ikke analysere sig ud af en kridtstreg på en moderkage. Det er bare underligt.
Jan Jensens værker derimod talte til mig personligt. Han beskriver vores kaos oppefra. Tager dig i hånden og siger 'se lige hvor sindssygt, vi opfører os', uden at du føler dig dårligt til mode. Med en dybt indgroet 'mands-autisme' og en nidkær detaljerigdom.
Folk en som mig selv, der ikke kan analysere sig ud af det, har jeg også muligheden for bare at sige 'neeej hvor flot'. For det er det«.
Skumbanan-shots og unge piger: Læs Suspekts guide til din weekendMiddagen
»Jeg er en bøfmand. Et regulært kødhoved! Og jeg fik en formidabel en af slagsen forleden på Nimb Bar'n'Grill.
Men jeg vil også rigtig gerne slå et slag for vores fantastiske fiskerestauranter. Kødbyens Fiskebar har jeg frekventeret en del gange nu, og deres 'rå og kolde retter' er specielt dygtige. Enten som forret eller som en slags snack til din cocktail eller champagne.
Pastis' Fishmarket er også virkelig lækkert. Klassisk fransk og bare gennemført godt. Bestiller man en 'Plateau Fruits de Mer' er der også cateret til opleveren«.
[ib-547][ib-3686][ib-3340]
Baren
» Café Snork på Vesterbro. Det synes jeg en overgang var så hyggeligt, at man kan finde en messingplade med mit navn på, hvis man leder lidt. I den forbindelse vil jeg gerne, helt indforstået og asocialt råbe, LÆNGE LEVE MALTA!
Basement Bar i Store Regnegade har en helt speciel plads i mit hjerte. Det var her jeg spillede min aller første koncert, nogensinde. På et skod-anlæg. Og det skal tilmed siges, at det virkelig ikke er beregnet til store crowds. Derudover er det et samlingspunkt for mig og mange af mine kollegaer i branchen. Derfor kalder vi den også for Basen«.
Koncerten
»Jeg går ikke nok til koncerter, desværre. De ligger tit på samme tid som mine egne, hvilket jo af indlysende årsager gør det lidt svært.
I hverdagene er der til gengæld rig mulighed for at opleve nogle fantastiske musikere til diverse jams og open mic-aftener rundt om i byen. Der er også en virkelig god chance for at høre nogle af fremtidens nye artister og musikere.
Guderne skal vide, at jeg selv har stået på de scener. Og uden at nævne navne, har i hvert fald 50% af de københavnske artister også været til de jam nights.
Mandag foregår det på PH Cafeen; onsdag på Drop Inn; tirsdag og torsdag på Den Glade Gris«.
[ib-741][ib-13200][ib-227]
Klubben
»Jeg clubber ikke. Jeg har prøvet, men magnum-champagneflasker og siddepladser i dyre domme orker jeg ikke.
Hvis jeg skulle, ville det være på grund af musikken, som jeg faktisk godt kan lide.
Oh Boy! (Oscar Knudsen) er den herhjemme, der bare rammer plet hver gang. Han kan opleves mange steder, men KB3 og Sunday har tit fornøjelsen af ham. Og får jeg mulighed for at høre Hedegaard, griber jeg næsten altid chancen. Altid kæmpe fest«!
[ib-17016][ib-17707]
