Kæmper du dig konstant gennem byen i syvende gear? Er bremser, der virker, en luksus, du ikke længere har? Og har du også en følelse af, at din cykel er ved at dø under dig, hver gang du kører over en kantsten?
Så skal du forbi Dronning Louises Bro, hvor Cyklistforbundet fredag 17. april, fredag 24. april og 8. maj holder pop up-cykelværksted. På en plet mellem soundsystems, Tinder-dates og rosédrikkende københavnere kan du få din cykel pumpet og smurt, så den er helt klar til at indtage foråret på de københavnske cykelstier.
Det er gratis at kigge forbi værkstedet, der holder åbent mellem klokken 14 og 18.
Læs ogsåFrem med Dannebrog: Her kan du møde dronningen i dag




























