Start ugen ud med at udvide horisonten, og tag til visning af Phie Ambos anmelderroste dokumentar ‘Free the mind’, der følger den amerikanske forsker Richard Davidson der via meditation, mindfulness og åndedrætsteknikker kan forandre hjernens struktur.
Dr. Davidson, der i 2006 blev udnævnt af Times Magazine som en af verdens mest indflydelsesrige personer, vil selv være tilstede under filmvisningen. Overskuddet fra arrangementet doneres til det danske projekt Breathe SMART, som bygger på de samme teknikker.




























