Kostumeudsalg: Kom i Peter Frödins bukser

GLITTER. Peter Frødin og resten af Det Brune Punktum havde bl.a. grønne pailetter på, da de spillede på Bellevue Teatret i 1999. Nu kan du få fingrene i nogle af kostumerne fra showet.
GLITTER. Peter Frødin og resten af Det Brune Punktum havde bl.a. grønne pailetter på, da de spillede på Bellevue Teatret i 1999. Nu kan du få fingrene i nogle af kostumerne fra showet.
Lyt til artiklen

Kan du huske, dengang du sad på 4. række midtfor til Sanne Salomonsens onewomanshow på Bellevue Teatret og tænkte: Den der læderjakke, ik’? Den ville eddermame sidde pænt over min rygdelle.

Nu, mange år senere, får du endelig chancen. Det stramme læder er nemlig blandt varerne til Bellevue Teatrets kostumeudsalg, som finder sted torsdag og fredag i forbindelse med hiphopfestivalen Dance.

Du kan også få fingrene i noget latex båret af Martin Brygmann i rollen som Tena i Det Brune Punktum-showet ’Far brugte ikke noget’ i 2002, Peter Frödins gamle glimmerbuks fra samme show og en af de pastelfarvede skjorter, som Rytteriets snobber Fritz og Poul knappede uden om deres silkehalsklude i ’Rytteriet Live’.

Eller du kan nøjes med at købe et askebæger med hjem for sølle 40 kroner. Keramikeren Jutta, en anden Rytteriet-karakter, drejede rigtig mange af dem til ’Rytteriet Live 2’ tidligere i år – og de udmærker sig alle sammen ved at være formet som en særdeles insisterende erektion.

Kostumeudsalg. 11 og 12. juni. Bellevue Teatret, Klampenborg.

Rytteriet er ikke helt oppe at køre på Bellevue

Et Tammi Øst-krus, anyone?

Du kan også shoppe kostumer lørdag, når teaterfestivalen CPH:Stage inviterer til teaterloppemarked på Højbro Plads.

Der er både tøj, rekvisitter og møbler til salg på markedet, hvor du i Eventministeriets bod også kan erhverve dig et Tammi Øst-krus, en Bodil Jørgensen-mulepose eller den Rasmus Bjerg-blok, som du ikke anede, du gik og manglede.

Teaterloppemarked. 13. juni kl. 10-15. Højbro Plads, Kbh. K.

CPH Stage: Fire nyuddannede skuespillere er klar til at vise publikum, hvad de kan

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her