Du kender helt sikkert Vesterbro, men kender du dem, der bor der? Okay, nogle af dem kender du måske, men selvfølgelig langtfra dem alle sammen.
Og det er en skam. For bydelen, der råder over alt fra Tivoli til Reden, rummer ret mange spændende skæbner.
Byliv: Se hvilke syv fede ting der sker i byen denne ugeNogle af dem kan du stifte bekendtskab med i den nye podcast ’Vesterbro bag facaden’. Gennem ni historier møder vi ni af Vesterbros lokalmiljøer.
Fra de unge, der i dag er en del af det legendariske hus, der i 1970’erne gav os ’Kattejammer Rock’, Vesterbros Ungdomsgård, til dem, der køber gigantiske dildoer, stramme penisringe og kondomer med smag i en af Istedgades sexbutikker.
Premiere i møntvasken
Det er radiojournalisten Julie Thing, der står bag podcasten, som kan hentes i iTunes fra på torsdag.
Guide: 5 nye steder du skal kendeTorsdag er også dagen, hvor der er premierefest for ’Vesterbro bag facaden’. Det foregår i Istedgade Møntvask, hvor den tyske krigsflygtning Hermann Wittenberg huserede i 19 år, indtil han døde i marts.
Inden da nåede han dog at tale med Julie Thing, og det betyder, at du til premierefesten kan høre hans livshistorie. På otte intense minutter.
Vesterbro bag facaden. 27. aug. Istedgade Møntvask, Kbh. V.
fortsæt med at læse




























