Justin Bieber har ikke været alt for heldig med sin optræden for nylig.
Først var der episoden i Oslo, hvor popstjernen efter kun et enkelt nummer afbrød sin koncert på grund af et par lidt for entusiastiske fans, der ikke ville lade ham tørre noget vand af scenegulvet. Det var åbenbart mere, end den 21-årige canadier ville stå model til, og han gik straks af scenen. Og tog ifølge den norske avis VG direkte fra Oslo til lufthavnen, hvor han forlod Norge.




























