Pizza Huset er nok et af Indre Bys mest legendariske natmadssteder. Siden 1985 har de forsynet Gothersgades gymnasiestive masser med pizza og de overraskende gode friskbagte sandwich. Men det er nok de færreste, der kender stedet som Pizzahuset – de fleste bruger kælenavnet ’Pizza Porno’.
Det er uvist, hvem der fandt på navnet, men årsagen giver vist sig selv: et fjernsyn i hjørnet skruet over på Kanal København i de lumre timer.




























