En ung mand med kasket slår på et glas og præsenterer så aftenens menu i det moderne forsamlingshus Absalon på Vesterbro:
Æggekage med porrer og to oste, gruyère og mozzarella. Dertil hjemmebagt rugbrød og pisket smør med røgsalt samt en salat med blandt andet kikærter, persille, ristede mandler og en dressing på jordnøddeolie og æblecidereddike.
Det lyder ambitiøst af et folkekøkken at være. Omgivelserne er på samme måde mere velfriserede, end jeg har oplevet andre steder til fællesspisning i det offentlige København. Her er blød jazz i højtalerne og et kærligt styrende personale, der hjælper os med at finde en plads ved et af langbordene.
Helt til rette får vi dog ikke lov til at sætte os. To personer fra hvert bord skal op at hente maden, der er anrettet i skåle, brødkurve og bradepander til deling.
Min sidemand, der er en dreng, kaster sig hurtigt over æggekagen, som serveres med små bagte tomater og en olie på persille og dild. Det smager okay, siger han forsigtigt.
Jeg er selv væsentligt mere begejstret. Æggekagen er både cremet i konsistens og intens i smagene. Først lidt af gruyèrens dybde a la nødder, dernæst porrens sødme og så de bagte tomater, der er en anelse vintersure, men således supplerer glimrende.
Salatens knasende mandler, spændstige kikærter og skarpheden fra de sirligt hakkede skalotteløg får æggekagen til at tage sig endnu bedre ud.
Desværre har det piskede smør fået for meget salt. Men det er alligevel meget, meget længe siden, jeg er blevet så dejligt mæt for 50 kr.
