Folkekøkken Vesterbro
»Mad til menneskepenge«, skriver Folkekøkken Vesterbro om deres køkken. Og det kan der være noget om, for det koster kun 45 kr. at spise med. Det er Spisehuset i Kødbyen, der lægger lokaler til, når der serveres spaghetti med kødboller, gullasch og den slags. Køkkenet er også venligt indstillet over for både børn og vegetarer, og så hjælper de dig endda nemt ind i en ny uge – i hvert fald på madfronten. Det hele foregår nemlig på mandage kl. 17-20. Lige nu holder de februarpause, men de åbner igen 7. marts.
Folkekøkken Vesterbro. Slagtehusegade 5c, 1715 Kbh. V.






























