Kronprinsen og alverdens andre storbysmarte gæster med hang til tjekket asiastisk mad har gennem de sidste otte år søgt mod Vesterbrogade, hvor Lê-søskendeflokken har lært dem at spise vietnamesisk-indokinesisk mad.
Først fra en lille restaurant over for Vesterbro Torv og siden fra et kæmpe sted lige ved Det Ny Teater. Siden har de driftige søskende udvidet med take away - blandt andet på Østerbro, hvor de har taget konkurrencen op med Cofoco Le Marché.




























