Københavns Kommune har siden 2007 ført krig mod cigeratskoder, brugerindpakning og andet skrald på byens gader og stræder, og nu ser en række initiativer ud til at tvinge skraldet på retræte.
Ifølge kommunens stikprøver er mængden af affald i gaderne faldet med 20 procent fra 2007 til 2009.
Stikprøverne foregår ved at tælle antal stykker skrald på 10 ruter fordelt over byen. Hver strækning er 500 meter lang og affaldet bliver talt på hverdage mellem 10.00 og 14.00.
Teknik- og Miljøforvaltningen foretog den første optælling i 2007, da renholdsområdet ifølge forvaltningen fik tilført 30 millioner ekstra kroner.
Dyrt at fjerne cigeratskoder
Københavns Kommune samler 3.500 tons affald om året. Det er cirka 70 tons om ugen. Og det er en kostelig affære.
Eksempelvis koster det ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen 10 kroner at fjerne et stykke tyggegummi og to kroner at opsamle et cigeratskod.
»Et af de største problemer er cigaretskodder, der kiler sig ned mellem brostenene. Det koster to kroner hver gang kommunen skal fjerne et cigaretskod, fordi renholdsmedarbejderne skal 'snappe' dem ét ad gangen«, forklarer Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) og fortsætter:
»Det er klart, at de penge kunne gå til noget bedre, hvis flere ville bruge de askebægre, der er monteret på mange af skraldespandene i byen«.
Bondam bekymrer sig stadig
Netop derfor tager Klaus Bondam de nye positive tal med et gran salt:
»Kapsler, fastfood-affald og gratisaviser fylder også meget i gadebilledet - og på Vesterbro naturligvis kanylerne. Det er desværre stadig et stort problem, selv om både kommunen og brugerforeningen på Vesterbro gør en stor indsats for at få dem fjernet«, siger borgmesteren.
»En sidste ting er husholdningsaffald, der ender i de kommunale affaldskurve i stedet for i den lukkede container i baggården. Det tiltrækker rotter, fordi de kan lugte maden, så det er altså også et problem«, fortsætter han.
Danmark er Europas affaldsskurkFlere fra kommunen samler skrald
Københavns Kommune har siden 2007 foretaget en række initiativer for at begrænse skraldet. Det er ifølge kommunen følgende seks punkter, der har gjort en forskel, og fortsat skal gøre det:
• Der er opstillet over 500 ekstra affaldskurve og 30 specialdesignede pizza-affaldskurve.
• Der er kommet 50 nye renholdsmedarbejdere på gaden, så der nu er virka 220 renholdsmedarbejdere i kommunen.
• Der bliver gjort mere rent på centrale gader over hele byen, affaldskurvene bliver tømt oftere, og renholdsindsatsen er blevet mere fleksibel, så renholdelsesfolkene er der, hvor behovet er størst.
• Der er indgået forpligtende partnerskaber med private aktører, heriblandt gratisaviser, fastfood-restauranter, kaffekæder og kollektive trafikselskaber.
• Københavnerne bliver opfordret til at tage medansvar for en ren by med bl.a. skraldeskulpturer, lommeaskebægre og talende affaldskurve.
• Bydele som Valby, Vesterbro og Bispebjerg har lavet gode lokale indsatser, hvor beboerne tager ansvar for en ren bydel.
På Strøget mellem Rådhuspladsen og Nytorv samt Gammeltorv står der 20 af de såkaldte 'pariserkurve' med askebærgre. Den orange farve skal synliggøre muligheden for at håndtere skraldet korrekt.
fortsæt med at læse
