Skybrudssikring: Skt. Jørgens Sø skal omkranses af park

Hvis du har prøvet at spæne hjem efter et skybrud og haste ned i kælderrummet - kun for at finde det dækket af en halv meter klukkende vand - så er dagens nyhed en god en af slagsen.

Københavns Kommune har nemlig afsat 400 mio. kroner til 11 skybrudsløsninger, der skal sikre 77.328 husstande i København mod oversvømmelser.

Nyheden er også god, hvis du ikke ejer et kælderrum, men godt kan lide grønne områder.

For blandt de 11 projekter på tegneblokken handler ét af dem om at forvandle områderne omkring Skt. Jørgens Sø til en park.

Midlertidige blå byrum

Skt. Jørgens Sø er den dybeste af søerne, hvor der skal skabes kapacitet for overskydende regnvand. Det skal gøres ved at sænke vandstanden en smule og skabe bredere søbredder, som man indretter til parker og rekreative områder, der kan tåle at blive oversvømmet, hvis et skybrud rammer København.

På lidt samme vis skal dele af Valbyparken i Sydhavnen og Lersøparken i Bispebjerg kunne fungere som midlertidlige søer, hvor overskydende regnvand skal ledes hen frem for at ramme byens kloakker og kældre. Det kaldes en forsinkelsesplads.

De valgte løsninger skal både give økonomisk og rekreativ værdi, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL):

»Vi kunne godt grave hele København op og så lægge større kloakker under byen, men det ville koste op mod 20 milliarder kroner og kun komme københavnerne til gode, når regnen falder tungt. I stedet laver vi nye løsninger, som skaber grønne og blå byrum, som københavnerne kan nyde godt af hele året rundt«.

Lange udsigter

Det handler ikke bare om at oversvømme udvalgte områder, men om at skabe grønne byrum, der rent faktisk kan tåle at blive oversvømmet. Det understreger Lykke Leonardsen, klimachef i Københavns Kommune og uddyber, at projekterne også indebærer oprydning efter en oversvømmelse.

Hvis de altså bliver gennemført i deres nuværende form. Især projektet omkring Skt. Jørgens Sø, forudser Lykke Leonardsen, kommer til at tage »rigtig lang tid«:

»Søerne er fredet, så der skal laves en lang række forundersøgelser i forhold til vandkvalitet, vandmiljø og videre. Det alene kan tage et par år. Samtidig er der rigtig mange interessenter i området omkring søerne, og projektet skal udformes i samarbejde med Frederiksberg Kommune«.

Lykke Leonardsen understreger dog, at Skt. Jørgens Sø er et »helt centralt projekt, for at komme videre med vandhåndteringen« for både Frederiksberg og Nørrebro:

»Der kommer til at ske noget. Men om det ender, som planen er nu, er svært at sige«.

Det lyder da dejligt med en park om Skt. Jørgens Sø. Hvorfor gør i ikke det om alle søerne?

»De andre søer er ikke lige så dybe, og lige nu er der ikke den samme nødvendighed for at anvende dem som forsinkelsesbassin. Vi arbejder med skybrudsløsninger, som samtidig kan blive rekreative områder og ikke omvendt« siger Lykke Leonardsen.

Det er første gang, Københavns Kommune arbejder med kontrollerede oversvømmelser, men Lykke Leonardsen forklarer, at der er gode erfaringer fra udlandet med denne type skybrudsløsning.

Høje kantsten og forsinkelse af vandet

Foruden Skt. Jørgens Sø samt de to forsinkelsesbassiner er en række skybrudsveje og forsinkelsesveje også i spil. En skybrudsvej leder vandet kontrolleret fra a til b, og kan i princippet blot være en vej med højere kantsten. I forslaget står Jagtvej og Tagensvej til at blive brugt som skybrudsvej.

Forsinkelsesveje skal også lede vandet, men de skal samtidig sænke vandets hastighed. Oversvømmelser opstår, når vandet bliver ledt for hurtigt til de lavtliggende områder, og det skal forsinkelsesveje forebygge. Det kan gøres ved brug af almindelige trafikdæmpende foranstaltninger eller ved at plante små grønne områder, der sænker vandets hastighed.

Derudover er der afsat midler til Hans Tavsens Park, som også skal være en forsinkelsesplads, og altså kunne oversvømmes. Den konkrete udformning af parken er endnu ikke fundet, men projektet skal både sikre den omkringliggende bebyggelse mod oversvømmelse samt skabe lokale fornyelser i parken.

Projektet er en del af den såkaldte Nordic Built-konkurrence, som fokuserer på ressourceknaphed, klimaændringer og befolkningstilvækst i byerne.

De 11 skybrudsprojekter koster i alt 390,5 mio. kr., og de skal »medfinansieres 100 % over vandtaksterne over en periode på 25 år« som det fremgår af forslaget.