Lyst
Der er berlinerstemning for enden af Jægersborggade, hvor Lysts smalle langborde og bænke oftest er tæt besatte med nørrebro-bohemer, der hænger ud med funky hatte, spraglede tøjklæder og gode anekdoter på lager.
Her er der sol fra morgen til sen eftermiddag, og den kan nydes med morgenmad (Lyst henter sit gode brød hos Meyers bageri længere nede på gaden), toast, juice, kage, kaffe, øl og vin.




























