Cafe Front Page, som befinder sig lige på hjørnet af Sankt Hans Gade og Dosseringen og dermed i behagelig, men snæver afstand til Nørrebros ’combatscene’, har længe – således også inden krigen mellem diverse mere eller mindre legitime grupperinger brød ud – været en institution i Nørrebros cafégeografi.
Brunch- og caffelattevandingshul for snak, lettere mødevirksomhed og ikke mindst udegående mødregrupper på feltstudier om dagen og om aftenen ideel til fadølskomsammen, venindehygge – og for den tilhørende restaurants vedkommende et klassisk ’datevenue’.




























