Nu kan du se teater på kirkegården

UD OG SE. Et nedlagt kapel på Vestre Kirkegård er sommeren over hjemsted for Sydhavn Teater.
UD OG SE. Et nedlagt kapel på Vestre Kirkegård er sommeren over hjemsted for Sydhavn Teater.
Lyt til artiklen

Hvis du har fulgt bare lidt med i teater på det seneste, ved du, at det er totalt hot blandt instruktører at rykke sin forestilling ud i virkeligheden. Inden for det seneste års tid har vi blandt andet set teater i kurbade, på gadehjørner, i private hjem og på værtshuse.

Erotisk forestilling inviterer publikum med i kurbad

Et af de teatre, som udfordrer opfattelsen af, hvad en scene er for noget, er Sydhavn Teater. I 2014 rykkede de Ibsens ’Et dukkehjem’ ind i en 12 kvadratmeter stor campingvogn, som turnerede rundt til nogle af de knap så luksuriøse dele af byen. I deres fortolkning var Nora nemlig blevet prostitueret.

Besøg fra Sverige

Og nu er Sydhavn Teater atter flyttet derud, hvor man ikke normalt spiller teater. Denne gang gælder det Østre Kapel på Vestre Kirkegård i netop Sydhavnen, som sommeren over kommer til at fungere som teaterrum for Sydhavn Teater.

Tilskuer til gadehappening: »Bare alle regnvejsdage var sådan her«

Første forestilling i det ellers ret forladte kapel er ’There Goes My Local Hero 1.5’, som er et gæstespil af den svenske teatergruppe Bombina Bombast. Det spiller fra fredag og ugen ud.

Også kapelteater i Nordvest

Onsdag og torsdag i næste uge gælder det endnu et gæstespil – denne gang er det Det Dramatiske Udgangspunkt, som opfører deres dramatisering af Knud Romers roman ’Den som blinker er bange for døden’.

Oprørsteater på åben gade fungerer bedst som mediekritik

Østre Kapel er i øvrigt ikke det eneste kapel i København, som er blevet til en teaterscene. Da det gamle kapel og krematorium på Bispebjergs top i 2003 blev nedlagt, lod Københavns Kommune danseprojektet Dans i Nordvest, der i dag hedder Dansekapellet, rykke ind.

There Goes My Local Hero 1.5. 10.-12. juni. Østre Kapel, Vestre Kirkegård, Kbh. SV.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her