Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Halfdan Pisket er delvist vokset op på Christiania, hvor hans far boede. Han har blandede minder derfra, men ville altid vise stedet til gæster fra udlandet.
Foto: Mads Nissen

Halfdan Pisket er delvist vokset op på Christiania, hvor hans far boede. Han har blandede minder derfra, men ville altid vise stedet til gæster fra udlandet.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tegneserieforfatter Halfdan Pisket: »Hvis man åbnede broerne, er jeg sikker på, at Amager ville klare sig bedre end København«

Han er manden bag tegneserietrilogien 'Desertør', 'Kakerlak' og 'Dansker'. Og så elsker han Amager, hvor han bor. Men Halfdan Pisket synes byen er blevet alt for meget som andre storbyer - den er for flad og kedelig. Her fortæller han om det bedste - og det værste - ved København.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor bor du?

»På Amager«.

Hvad kendetegner dit kvarter?

»Jeg kan godt lide, at man bor tæt på Amager Fælled og vandet. Men jeg synes, det er ærgerligt, at der er blevet så pænt i København. Smarte cafeer og højere og højere huse med dyr husleje. De erhvervsdrivende, der tidligere har været her, er lukket ned, og så er der kommet store kæder i stedet for. København er blevet ligesom alle andre byer. Og så kunne jeg godt lide dengang, der ikke var metro, for så var der ikke lige så mange mennesker, der kom herud«.

Hvor i byen synes du, der dufter bedst?

»Hvis man er ude meget sent eller meget tidligt, kan man lugte, når duggen falder. Den duft er rigtig fin. Og duften, når jeg løber på stranden om vinteren, er også rigtig god. Men det er nok ikke så meget en duft, det er mere en følelse i næsen af, at det er virkelig koldt«.

Hvilken årstid synes du bedst om ?

»Alle årstiderne har noget godt ved sig. Når det er koldt, er det dejligt, at jeg kan sidde indenfor og arbejde uden at få dårlig samvittighed. Om sommeren er det bedste, at man kan hænge ud udenfor hele natten. Og så er jeg glad for at bade«.

Hvad er dit eget yndlingskvarter?

»Det er Amager. Måske fordi jeg er vokset op herude og kender det rigtig godt. Der er alt på Amager. Hvis man åbnede broerne, er jeg sikker på, at Amager ville klare sig bedre end København. Vi har lufthavnen og alle de butikker, vi har brug for, og så er der stadig naturområder her, som er forholdsvis uberørte«.

Hvad ville du vise udenlandske gæster?

»Christianshavn og Christiania, hvor jeg har boet med min far, Amager Centret, Indre By, Glyptoteket, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum. Og Amager selvfølgelig. På Vestamager er et langt stykke, hvor man kan gå ud til vandet, og hvor man kommer forbi en lille skov og nogle køer. Helt ude for enden er der fuglehuse, og om sommeren er der shelters oppe i den lille skov, hvor man kan sove og lave bål. Der er det hele derude«.

Hvad er det værste ved København?

»At det er blevet en helt flad by, der ligner alle andre byer. En lille by, der gerne vil være en meget stor by, men byen føles endnu mindre af, at der er de samme butikker alle steder. Det er hyggeligere, når der er forskel på de små byer. København, Odense og Aarhus ligner jo hinanden efterhånden. Forskellen er stort set kun, om de har kanaler eller ej«.

Hvis du fik en stor pose penge, hvad ville du så forandre?

»Jeg ville fjerne Strøget, Christiansborg, Rådhuspladsen og alle bygninger over 5-6 etager. Og så kunne det bare få lov at stå sådan. Eller også ville jeg bygge nogle parker og nogle billige boliger i stedet for. København er blevet lidt fattigt, fordi mange ting ligner hinanden, men lige meget hvor stor en pose penge man har, kan man ikke skabe kultur, der har skabt sig selv over lang tid. Man kan ikke bare bygge et eller andet, så København bliver et spændende sted at være. Man kan for eksempel ikke bare bygge et 5-etagers kulturhus og så forvente, at der er kultur fra den ene dag til den anden«.

Hvad synes du, der mangler i byen?

»Der mangler mangfoldighed. Vi mangler steder som Ungdomshuset, der forsvandt, og alle de her steder, hvor kulturen er kommet over lang tid. Når de forsvinder, kommer der ikke noget nyt hurtigt. Det tager lang tid, før det bider sig fast. Alle byer bliver ens, hvis man fjerner de gamle ting i byen. Jeg vil have mere kultur i København, jeg vil have kultur ud over det hele«.

Hvad synes du, der er for meget af i København?

»Når man laver byfornyelse, laver man ofte skiltningen og belysningen ens på en hel gade. Byen bliver ekstrem kedelig af, at man fjerner al grafitti og maler alle husene på samme måde. Så bliver alle gader ens med ensfarvede skilte, i stedet for at cykelhandleren har et håndmalet skilt, og naboen har et skilt, der er malet af en skiltemand og en tredje har et skilt i lysstofrør«.

Mød Halfdan Pisten på lørdag til tegneseriefestivalen Copenhagen Comics i Øksnehallen. 25.-26. feb. Læs mere www.copenhagencomics.dk

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer