Når Bremen Teater afholder natlige fester i forbindelse med konceptet Natbar Live, vil der ikke blot være højt til loftet, man får såmænd også en stak gratis koncerter med i hatten i den i forvejen frie entré.
Blandt andet kan du danse til den lyse morgen til koncert med den dansk-svenske trio Lust for Youth, som gæster Bremen lørdag 23. september med deres mørke synthpop. Med albummet 'International' og det siden hen anmelderroste album 'Compassion' har de tre unge mænd skabt melodier, der netop egner sig til nattens dansegulv.



























