En tour de Kulturnat betyder, at du kommer vidt omkring. Kulturpasset giver gratis adgang til offentlig transport i Hovedstadsområdet fra kl. 17 til 05, og ellers er der jo jernhesten og de gode gåsko.
Lige meget hvilket transportmiddel, du vælger, kan du nok ikke undgå, at en del af rejsen foregår i den friske luft. Flere af arrangementerne er desuden udendørs, og derfor er det jo meget godt lige at vide, hvordan vejret mon ser ud i morgen aften.



























