Skeletter, planter, fossiler, dyr i sprit og meteoritter gemmer sig på museer i Danmark. Og nu skal det være billigere at opleve samlingerne, der består af millionvis af historiske genstande.
Otte danske naturhistoriske museer er gået sammen om, at alle, der har et årskort til ét af museerne, får halv pris på billetten på de øvrige museer. Det bliver muligt i hele 2018, og efter planen skal samarbejdet være permanent.




























