Titlen fortæller tydeligt, hvad det handler om: ’Adis jul – julemusik for dig, der er træt af julemusik’ hedder begivenheden, hvor der med sikkerhed ikke vil blive spillet sange af hverken – og vær nu parat – Band Aid, Bing Crosby, The Jackson 5, Mariah Carey, Mel and Kim, Shakin’ Stevens, Slade, Queen eller Wham.
Manden bag er Adi Zukanovic, en bosniskdansk keyboardspiller og kapelmester, som til koncerten har samlet et band, der består af blandt andre Nikolaj Nørlund med 11 soloalbums på samvittigheden og sangerinden Anna Brønsted, der er kendt fra bandet Our Broken Garden og også har arbejdet sammen med Kira Skov og Efterklang.




























