Butiksassistent: »Flensborggade lignede et bombet lokum«

»Naboerne i Flensborggade var sgu ikke så glade for os dagen efter festen ... Når der er så mange mennesker, og de har fået mere end en enkelt øl hver, sker der jo nogle gange nogle dumme ting«,  siger Mei Kong (t.v).
»Naboerne i Flensborggade var sgu ikke så glade for os dagen efter festen ... Når der er så mange mennesker, og de har fået mere end en enkelt øl hver, sker der jo nogle gange nogle dumme ting«, siger Mei Kong (t.v).
Lyt til artiklen

Har været til Distortion i flere år og arbejdede selv for festivalen for to år siden.

Hvad var sjovest ved Distortion sidste år?

»Fredagen var ret fin. To af mine venner bor i Flensborggade, og de havde forvandlet hele gaden til en gigantisk drum’n’bass-fest. Vejret var perfekt, de havde åbnet deres lejlighed op for alle, og vi gav den maks gas. I år gentager de succesen. Forhåbentlig bliver det lige så sjovt som sidst«.

Hvad var knap så sjovt?

»Naboerne i Flensborggade var sgu ikke så glade for os dagen efter festen … Når der er så mange mennesker, og de har fået mere end en enkelt øl hver, sker der jo nogle gange nogle dumme ting. Så da beboere i Flensborggade slog øjnene op næste dag, blev de mødt af en gade, der stank af tis og var fuld af skrald. Den lignede et bombet lokum«.

Hvad glæder du dig mest til i år?

»Jeg skal helt sikkert ned på Sønder Boulevard fredag, hvor der bliver varmet op til Aphex Twins koncert i København i august. Jeg har lige købt billetter til koncerten, så jeg ser frem til at opleve, hvad de forskellige dj’s får ud af hans tracks. Det bliver også spændende at se, hvad de finder på til Final Party i Den Brune Kødby og DGI-Byen. Det er fedt, at Distortion altid kommer op med nye locations til deres fester, og jeg er ret imponeret over, hvor mange forskellige mennesker Thomas Fleurquin har formået at samarbejde med igennem årene. Ellers er jeg mest til gadefesterne. Der er noget særligt over byen, når alle skejer lidt ud«.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her