Nå, Thomas, 13 år med cutting edge, first moving, avantgarde-elektrokultur i København. Hvordan ser man tilbage på det? (TF) »13 år og cutting edge? Jeg er blevet en del af København, og byen er vokset ind i min krop«. Det lyder sgu slemt. (TF) »Det er ikke kun godt«. Det tror jeg heller ikke. Der er mange spidser og modhager på sådan en by. (TF) »Jeg ved egentlig ikke, om jeg er blevet en del af København, eller om København er blevet en cutting edge-begivenhed«. Distortion var i begyndelsen noget meget anderledes og næsten farligt. Nu er det blevet en stor gadefest, hvor hele familien skal være med. (TF) »Nå, nu er jeg med! Vi laver nu stadig cutting edge-begivenheder. For eksempel Live Mix Tape, One Minute Rave. Vi laver stadig noget, som er lidt nyskabende«. Når man opfordrer alle beboerne til at tage stole og borde med ned i gaden og spise og høre noget musik? Jeg tror, at det var smedeforbundet på Vesterbro, der udviklede det koncept i 1870’erne ... (TF) »Jeg er kun glad og stolt over, at folk kommer ned på gaden og fester. Jeg behøver ikke være cutting edge hele tiden«. Alligevel var det da lidt sjovere, dengang du havde en sær fransk accent og var dj, der talte et mærkeligt dj-sprog. Nu taler du Djøf-sprog – ligesom alle andre kulturpampere. (TF) »Ja, det er rigtigt. Men jeg prøver at være ærlig. Jeg prøver også at undgå ordet kreativ. Men det går i begge retninger: Vi har stadig nogle cutting edge-ting, hardcore begivenheder for de indviede. Samtidig kan alle være med. Det, synes jeg virkelig, er fint«. Ja, det er da også fedt nok at være på Langelandsfestival. (TF) »Langelandsfestival har altså ikke de skarpe hjørner, som vi også har. Man skal grave lidt længere ind i programmet for at forstå, hvor vores begejstring ligger. Jeg brænder stadig for det. Der er stadig noget hardcore«. ’Distortion’ står der på en knap på min guitarforstærker. Når jeg har stået og spillet riffet til ’I Can’t Get No Satisfaction’ et stykke tid, skruer jeg op for distortionknappen, og så er der næsten ingen, der kan holde ud at være i lejligheden. Kun dem, der virkelig har gravet sig ned i det nummer og forstår det. Men du kalder jo en Langelandsfestival i København for Distortion. Selv om det kun er mellemtoneknappen, du har skruet op for? (TF)»Nej, jeg vil sige at ...«. Du har skruet helt ind på midten af skalaen, mand. (TF) »Det er ikke alle, der kan forstå alt. Den tager du, Nis«. (NS) »Vi har jo nogle Distortion Popcorn-arrangementer i år«. Popcorn! Fint. Det der Børne-Distortion, hvor er det egentlig henne? (NS) »Popcorn Distortion?«. Nej, Børne Distortion, der stod noget om det på jeres hjemmeside. Men ikke hvor. (NS) »Det bliver vist afgjort i dag. Gør det ikke, Thomas«? (TF) »Vi har stadig noget cutting edge på musikprogrammet på aftendelen. Det andet er mere på gadedelen«. Det er jo en naturlig udvikling. Jeg har også være på Roskilde, hvor vi var 10.000, der lå i soveposer foran scenen. Et år var der så pludselig 100.000. Men så var det også Abba Jam, der spillede. Det er jo sådan, det går i showbiz. Og sådan gik det så også for Distortion. Hvad skal I så lave næste år? (NS) »Vi satser meget på livemusik«. Det gør de også på Jelling Festival. (NS)»Ja, nu tror jeg, det er nogle lidt andre navne, vi har booket. Det er små og skæve grupper. Men i år satser vi mere på hyggen. For det blev meget voldsomt sidste år. Gadefesterne må gerne være mangfoldige. Sidste år gad de, der boede i gaderne, bare ikke deltage. Der er derfor, det der københavnermiddag-initiativ er kommet ind«. Og den musik, I spillede for 13 år siden, da Thomas gik og snakkede dj-sprog på fransk, er nu på hitlisterne? (NS) »Thomas er jo host til Final Party, hvor han spiller musik, han kan lide og kan huske. Men vi kan også anbefale vores vandaerobic-show«. (TF) »Ja, der er også et kursus i, hvordan man bliver transvestit«. Helt sikkert. Jeg er på pletten. Vi ses derude. (TF) »Ja, vi ses derude«.