Musikanmelder: Distortion åd København i fire store bidder

festen. Glade Distortion-gæster på Vesterbro i København.
festen. Glade Distortion-gæster på Vesterbro i København.
Lyt til artiklen

I nat hang der en bus fra en kran på Refshaleøen. Ved siden af en svævende helikopter og med en pram ikke så langt derfra på den københavnske kanal. Tilsammen var de en del af kulminationen på Distortion Festivalens Final Party. Her blev en af festivalens traditioner – etminuts rave-fester, der et par gange er blevet fyret af midt i trafikken i det tidsrum, Knippelsbro er oppe – udvidet til et treminutters rave, hvor musikken kom tre steder fra. Bassen dunkede fra prammen, diskanten dalede fra helikopteren, og mellemtonerne bølgede ud af bussen. Det var i hvert fald planen i skrivende stund. Men med Distortion kan man aldrig vide. Faktisk er hele pointen med en lige så usædvanlig konstruktion som en dinglende bus som en doven, aflang discokugle. Normerne bliver vendt på hovedet Distortion er festivalen, der gør en dyd af at være uforudsigelig. De sætter prop i de rutiner, vi følger hver dag på vej gennem København. Tidligere har de kapret Linje 3A for at feste forbi stoppestederne og holdt legendariske bunkepudekampe på et fyldt Sankt Hans Torv. Normerne bliver vendt på hovedet. I år stod Nikolaj Nørlund og spillede der, hvor du køber dine smøger. Din kaffepusher i Pisserenden blev gemt væk bag en skrålende punkkoncert, og til pensionisternes Distortion var der naturligvis happy hour på kringle, bankospil samt kagebagningskonkurrence for byens bedstemødre. Distortion er festernes festival, en intens folkefest, der kapper alle bånd til hverdagen. Men musikken har år for år spillet en stadig vigtigere rolle, og her gælder de samme ikke-regler: Du kan aldrig helt vide, hvad du bliver udsat for. Det samme gælder koncerterne, hvilket det voldsomme regnvejr fredag nat beviste.

LÆS ARTIKEL Gæster fik iskold stripperstang og flæskestegssandwich til Distortions finalefest

Således var det for eksempel ikke muligt at komme ind til det selvbestaltede dancehall-geni Klumbens koncert i Cirkusteltet på Enghavevej, hvor hele Cheff Records huserede. Men sådan er omstændighederne på Distortion. Selv om Cheff på forhånd lignede en fejlplacering. Som en snurrende kompasnål pegede musikprogrammet igen i år i alle retninger. Ud over den obligatoriske række af dj’s og en stærk repræsentation af hiphop bød Distortion på ornitologer med funk i fuglekikkerten, det røvvippende fænomen bounce music og en pensioneret engelsk rapper med lommerne fulde af bas. Politiken tog temperaturen på musikken, mens den værnede København mod kuling og piskende regn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her