Der er nok en tand flere københavnere end normalt, der synes, denne mandag er slem at komme igennem.
Distortion er slut for denne gang, og igen i år er der blevet festet godt igennem i ugens løb. Det er mine egne ømme fødder, snavsede gummisko og tunge hoved et glimrende bevis på.
Men hvis det også de kommende år skal være Distortion, der går forrest som den vildeste, den største og den sjoveste københavnerfestival, trænger festivalen til en solid undervognsbehandling.
Svigtende salg
Distortion har på flere måder sejret helt ad helvede til.
Festivalen har fået selv sine fjenders udelte opmærksomhed. Den er blevet det uofficielle startskud på sommeren. Og den er enhver brandingeksperts våde drøm om et løssluppent, festende, halvnøgent, frigjort og helt enestående København.
Alligevel har dette års (formentlig) svigtende salg af de såkaldte gadearmbånd vist, at Distortion stadig har svært ved at tjene penge.
Distortion: Kun et mirakel kan redde os fra at skære nedDet er frivilligt, om man som deltager i gadefesterne vil betale 100 kroner for et gadearmbånd og dermed indirekte være med til at betale for det efterfølgende oprydningsarbejde.
Men fredag var der kun solgt 6.000 armbånd, og selv om festivalen endnu ikke har opgjort det endelige tal, skyder pressechef Christian Langballe på »8-10.000 solgte«. Målet var 14.000.
Taget for givet
Det betyder muligvis, at Distortion næste år må skære en af de famøse gadefester fra. Men jeg håber, at modet er til mere end det. For efter flere år i streg, hvor gadefesterne er blevet gigantiske københavnerbegivenheder, er det på tide at tage dem op til revision.
Folk enten elsker, hader eller elsker at hade Distortions gadefester. Selv folk, der afskyr dem, kan ikke rigtig lade være med at mene noget om dem. Det er ikke opmærksomhed, festivalen savner. Der er nytænkning. Gadefesterne er simpelthen begyndt at ligne hinanden for meget.
Oven i det har det svigtende salg af festivalens gadearmbånd bevist, at gadefesterne er blevet noget, man tager for givet, på linje med sommerferie, stjålne cykler og gratis indhold på de store dagblades hjemmesider.
Men det er netop derfor, festivalen skal bruge gadefesterne til at rykke sig selv videre. Distortion har reklameret for sig selv i den bedste sendetid de seneste år.
Festivalen har været på alle gader og stræder i et sommerkådt København de seneste år. Og nu er det altså på tide at høste frugten af al den opmærksomhed.
En bumset teenager
Men hvad skal der ske?
Distortion trænger til at finde ud af, hvilken slags festival den vil være. For lige nu minder den det meste af tiden om campingområdet på Roskilde Festival.
Og nok er festivalen erklæret fan af det kaos og den fandenivoldskhed, der er med som gæst til enhver god fest. Samtidig vil den også gerne være en musikfestival, der hvert år bruger mange penge på at booke navne, der kan fyre op under benævnte fest.
LÆS OGSÅ Deltagere i Hipster-løb dansede rundt i salen på København Rådhus
Det koster penge. Men festivalens musikprogram er stadig en lidt lukket fest. Selv savner jeg mere konsekvens i musikprogrammet. Giv folk en grund til at betale 300 kroner for at feste til Final Party på Refshaleøen – ikke kun i form af grånende dansegulvseminencer som DJ Harvey, Kode9 og Jeff Mills.
Som er gode, stærke navne. Men som også savner en reel appel til den brede ungdom, den sigter mod.
Distortion som festival kunne i år fejre 14-års fødselsdag. Den er blevet teenager og fremstår også passende nok som en lidt ranglet, bumset og småforvirret en af slagsen. Som alle teenagere har den også fremtiden i sig. Nu skal vi bare finde ud af, hvor vi skal hen.
fortsæt med at læse
