Det første måltid, jeg kan huske, er … 110 procent min italienske farmors fettuccine al ragù, som ofte blev serveret til hendes søndagsfrokoster. Hun lavede mad hele weekenden op til, så alt var klar, når familien kom forbi til den store søndagsfrokost. Duften af sovsegryden, der stod og simrede i flere timer, mens hun med håndkraft og sved strakte pastadej efter pastadej. Min bror Matteo og jeg syntes, at det var meget spændende som børn, og ofte – hvis man hjalp lidt til – fik man nogle små smagsprøver, før de andre gæster kom.

Lige nu kunne jeg godt spise …et stykke godt hvidt brød med olivenolie og salt – og selvfølgelig pasta. Jeg bliver aldrig træt af det.