Musik
»Jeg elsker soundtracks. Jeg hører for eksempel Howard Shaws soundtrack til ’Lord of the Rings’, når jeg spiller kort med mine venner. Jeg er total fan af Ringenes Herre. Jeg elsker high fantasy, hvor universet er helstøbt. Ikke som Harry Potter, der er low fantasy, hvor halvdelen foregår i den almindelige verden og ’wow, så kan de magi’. High fantasy er fedest. Magi og drager er en del af virkeligheden. Soundtracket fanger alt det og er episk og legendarisk«.
Bøger
»I sommerferien læste jeg en rigtig fed bog: ’Nakanos genbrugsbutik’ af den japanske forfatter Hiromi Kawakami. To unge mennesker arbejder i en genbrugsbutik i Tokyo. Tempoet er langsomt, der sker ikke så meget. Det er meget i kontrast til mine forestillinger, hvor der sker noget hele tiden. Når jeg læser, kan jeg godt lide, at man bare beskriver, hvordan det er at spise en ramen«.

