»Ind til højre!«.
Klokken er lidt over tre en tirsdag eftermiddag i juli, og en gruppe svenske husmødre og jyske børnefamilier undgår med nød og næppe at komme i karambolage med en Christiania-cykel på en lille grusvej et sted dybt inde i Fristaden.
Dagens sightseeing-gruppe er netop blevet hentet af christianitten Gitta ved hovedindgangen på Prinsessegade. Omkring 15 turister har troskyldigt betalt 30 kroner hver for den guidede gåtur rundt på Christiania, og nu går turen igennem Pusherstreet, ind i værkstederne og ud i det gamle militærområdes ukendte kroge.
Københavns tredjestørste turistattraktion
Dagens gruppe er et miks af midaldrende svenske kvinder med skarpe frisurer og Marimekko-tørklæder og jyske familier i fornuftigt fodtøj og med et digitalkamera viklet om håndleddet. Søgende blikke og et stille turisttempo afslører, at det her tydeligvis ikke er den slags mennesker, som har sin daglige gang i Fristaden.
Ikke desto mindre er turister efterhånden en lige så naturlig del af Christiania som hashhoveder og Københavns kunstneriske sjæle. Den danske hippieby er kendt verden over, og den er nummer tre på listen over de mest populære turistattraktioner i København efter Tivoli og Den Lille Havfrue.
Polterabender og firmaskovture
Staden har for længst fået sit eget afsnit i alverdens turistbøger over København, og hver dag valfarter danske og udenlandske turister til det gamle militærområde på Christianshavn.
Det er heller ikke unormalt, at polterabender og firmaskovture bliver holdt på Christiania. Og det norske fængselsvæsen og den svenske socialforsorg bruger området, når de skal sende medarbejderne på efteruddannelse.
Et mentalt rullegardin
I dag gælder det dog gruppen af turister, som bevæger sig dybere og dybere ind i Christiania i hælene på Gitta. Hun flyttede ind på Christiania for tyve år siden - »da mine børn var flyttet hjemmefra og jeg trængte til lidt sjov« - og i højsæsonen guider hun sightseeinggrupper rundt i sit nabolag 4-5 gange om ugen. Turisterne opfører sig generelt pænt, selvom de er nysgerrige, fortæller hun.
»De er flinke til kun at kigge diskret ind ad vinduerne. Men jeg må da indrømme, at jeg er nødt til at rulle et mentalt rullegardin ned, når jeg sidder ude i min have«.
»Der kommer en cykel«
Noget, turisterne dog ikke er så gode til, er at holde øje med de mange cyklister, der bevæger sig rundt på Staden.
»Christianitterne er nogle venlige mennesker. Men der er en ting, der kan gøre dem virkelig sure, og det er, når de ikke kan få lov til at cykle i fred for turister«, fortæller Gitta. Et vink med en vognstang, skulle man mene, men indtil flere gange er uopmærksomme turisterne ved at ende i ladet på christianitternes cykler.
»Ind til højre! Der kommer en cykel!«, råber Gitta, og turisterne springer for livet.
Christiania-anekdoter
Bortset fra den farlige cocktail af christianitter på cykler og turister i feriemodus forløber den guidede tur rundt på Christiania stille og roligt.
Gitta gelejder gruppen rundt på Fristaden og fortæller små anekdoter fra Christianias 37-år gamle historie. Som en anden samling charterturister på bustur lytter de interesseret til deres guides fortællinger om Den Grå Hal, Rosinhuset og alle de andre Christiania-institutioner.
De nikker interesseret, da Gitta forklarer Indkøbscentralens 'køb kun det, du har brug for'-koncept, og ryster medfølende på hovedet, da hun fortæller, at jorden på Christiania er gennemforurenet, og børnene ikke må bade i søen.
»Just präcis«
»Va mysigt!«, udbryder en svensk kvinde, da turen kulminerer midt på broen, der leder over til Dyssen.
»Ja, regeringen vil jo fjerne alle sivene og husene i det her område, fordi de synes, at de skæmmer naturen. Personligt synes jeg mere, at rensningsanlægget derovre er et problem«, siger Gitta og peger til højre på to skorstene, der tårner op bag grønne træer og Christiania-huse.
»Just präcis!«, siger svenskeren, og resten af gruppen nikker samstemmende.
Gider ikke at flytte
Kan man købe et hus på Christiania, hvis man kommer udefra, vil en anden svensk kvinde vide, da rækken af turister slanger sig videre rundt på Christiania. Gitta fortæller, at boligerne kun meget sjældent bliver ledige for outsidere.
»Folk gider sgu ikke at flytte herfra«, som hun siger.
På turen langs søen passerer sightseeing-gruppen en mand med rystetur og pletter på trøjen.
»Der er nogle rimelig mærkelige mennesker herude, hva?«, siger en teenagedreng til sin kæreste.
Lidt Christiania i resten af samfundet
De fleste er dog ovenud positivt overraskede, da Tour de Christiania er ovre. Monika Tengeberg fra Göteborg er helt betaget af den afslappede stemning og det velfungerende demokrati.
»Det er fantastisk interessant og helt forskelligt fra, hvad vi er vant til i Sverige. Jeg ville gerne have lidt Christiania i resten af samfundet«, siger hun og tilføjer:
»Jeg ville nok ikke have kommet her for ti år siden. Man hører jo så meget. For eksempel at det skulle være et farligt sted. Men her er jo virkelig hyggeligt«. Monikas mand er også begejstret. Han storsmiler til Gitta og råber ivrigt:
»Stäng inte! Stäng inte!«.
fortsæt med at læse
