På med laurbærkransen og lændeklædet.
Årets store Golden Days-åbningsbrag tager dig med tilbage til dengang, da rigtige mænd gik i gladiatorrustning og enhver god fest bød på brydekamp. Hver eneste krog på Glyptoteket bliver taget i brug til det græsk-romerske gilde, som finder sted i aften.
For eksempel battler tre af landets filosoffer, Vincent Hendricks, Søren Gosvig Olesen og Anders Fogh Jensen i Det Romerske Bad, hvor der også er togaskrædder og antikstyling til dem, som ikke kunne finde et rent lagen hjemme i skuffen.
LÆS OGSÅ Festivalboom styrker dansk kulturliv
Vinterhavens kuppel er stedet, hvor den internationalt anerkendte luftakrobat Michiel van Leeuwen svæver rundt til et soundtrack af græske hyldestsange nyfortolket til lejligheden af den klassiske kvartet Païan.
Og i glyptotekskælderen serverer et af tidens mest interessante danske orkestre, punkbandet Synd & Skam, en blanding af kaos og kærlighed til dem, der tør lytte med.
Filosofi for nybegyndere
Hvem var Platon egentlig? Hvorfor er det, vi fejrer Søren Kierkegaard i år? Og hvad mente Nietzsche, da han sagde, at Gud var død?
Filosofi kan være en skræmmende størrelse for en nybegynder, men fortvivl ikke. Golden Days-programmet er fuldt af arrangementer, som kan hjælpe enhver tvivler med over på den anden side.
LÆS ARTIKEL
For eksempel i den akademiske boghandel Atheneum, hvor de stort set hver dag i løbet af festivalen tager nybegynderne i hånden og inviterer dem på morgenforedrag om nogle af historiens vigtigste filosoffer.
Foredragsrækken starter her til morgen med filolog Gorm Tortzens tanker om Platon og slutter lørdag 21. september med en introduktion til en af historiens helt store kvindelige filosoffer, Hannah Arendt.
Hvis du er typen, som bliver træt bare ved tanken om timelange foredrag og endnu længere debatter, er det Informations kantine, du skal forbi under Golden Days.
Ti morgener i løbet af september inviterer dagbladet nemlig på filosofiske fix, der varer sølle 30 minutter. Hver morgen gælder det et nyt emne.
For eksempel kigger Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, forbi for at tale demokrati, ekspert i bioetik Mickey Gjerris lægger op til en snak om organdonation, og professor Eva Smith starter en diskussion om straf, ofre og terror.
LÆS MERE
Stor festival inviterer til togafest med punkband og luftakrobatDet koster en tyver at lytte med, og der er gratis kaffe til alle.
De store ikoner
Marx. Freud. Kahlo. Golden Days lægger arm med nogle af historiens helt store kanoner i år.
Første ikon på banen er Frida Kahlo, hvis markante monobryn, dunede overlæbe og stærke blik kan ses på Arken fra i morgen, når udstillingen ’Frida Kahlo – et liv i kunsten’ åbner.
Gennem sine ikoniske selvportrætter rejste den mexicanske maler, der døde som blot 47-årig i 1954, nogle af livets helt store eksistentielle spørgsmål, for eksempel ’Hvem er jeg?’ og ’Hvordan bliver jeg til?’, og hun undersøgte også, hvad køn, etnicitet og fremtoning betyder for, hvordan andre opfatter os.
Kahlos malerier hænger på Arken indtil januar.
I Koncerthuset er der til gengæld kun én chance for at dykke helt ind i det menneskelige sind med Sigmund Freud – og DR UnderholdningsOrkestret.
Med arrangementet ’Freuds Fredag’ gør Golden Days nemlig den østrigske psykolog og hans opfattelse af id’et – det underbevidste – til en fest.
Festivalleder: Danmarks festivaler er ved at blive kulturens lavprisvarehuseDu kan blandt andet få læst dine tanker, tage del i en speed-psykoanalyse og hænge ud i underbevidstheden, som Koncerthusets Studie 2, 3 og 4 i dagens anledning er blevet døbt.
Du kan også smage mad fra Madeleines Madteater og komme »længere ind i sindet« med Rytteriets Rasmus Botoft. Og når mørket sænker sig over Ørestad, er der dansemusik fra dj Katrine Ring i højttalerne.
Mindre festligt bliver det nok på Arbejdermuseet, hvor de tirsdag 17. september dedikerer en hel dag til socialismens fader, Karl Marx.
Fra klokken 13 og fem timer frem vil forskellige filosoffer og historikere give deres bud på, hvad manden bag ’Det kommunistiske manifest’ har betydet for blandt andet 1970’ernes venstrefløj, de danske arbejdere og Occupy-bevægelsen.
København fejrer Kierkegaard
København fejrede allerede Søren Kierkegaard på det, der ville have været hans 200-års fødselsdag i foråret.
Men man kan selvfølgelig ikke lave en festival om filosofi uden at give den danske mesterfilosof en tur mere i manegen. Og Golden Days har da også adskillige Kierkegaard-arrangementer på plakaten i løbet af september.
På Københavns Museum kan man for eksempel opleve ’Museets historie om familien’ – en performance af dramatiker Tomas Lagermand Lundme og instruktør Erik Pold, som udspiller sig midt i Vesterbromuseets store Kierkegaard-udstilling.
LÆS ARTIKEL
Vega genopliver 1950'er-bal efter folkeligt presPå Ideal Bar forsøger forsanger i Folkeklubben Kjartan Arngrim sammen med højskolelærer og USA-ekspert Mads Fuglede at trække tråde fra Kierkegaard op til nutidens popsang.
Og på Politimuseet debatterer de Kierkegaards teorier om skyld, valg og identitet ud fra en af tidens mest populære tv-serier, ’Breaking Bad’.
Æd filosofien
Er mad i virkeligheden nutidens store filosofi? Det spørgsmål stiller Golden Days ved årets festival sammen med teatertruppen Kor-Atoriet.
Med udgangspunkt i new nordic kitchen, michelinstjerner, kernesunde familier, Weber-grillmestre og low carb-kure omsætter de seks kvinder i Kor-Atoriet tidens besættelse af alt det, vi kommer i munden, til blandt andet en madpyramidemarch, en indkøbskurvskoreografi og en salamisang.
LÆS OGSÅ Rockabillies og cry babies dyrkede nostalgien på Vega
Den satiriske forestilling har allerede haft premiere og vil gennem Golden Days poppe op på flere forskellige pladser i hovedstadsområdet, for eksempel på Axeltorv i Helsingør i morgen og ved Fisketorvet i København onsdag eftermiddag.
Og der er mere mad på menuen ved årets udgave af Golden Days. For eksempel i Rødovre, hvor byens bibliotek for en stund har forvandlet sig til et madtempel, hvor du kan se, smage og lugte til tidens madfilosofier.
I kulturhuset Viften viser de madfilm den kommende tid. Næste søndag kan du først se tegnefilmen ’Ratatouille’, så dokumentaren ’Supersize me’, der følger en mands absurde og ret så usunde flirt med fastfoodgiganten McDonald’s.
Der er ratatouille og burgere i cafeen bagefter til alle dem, der kan få det ned.
fortsæt med at læse

