Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Klublisten: Natten byder på meget andet end mode

Tungt. Tyske Fiedel er en af de sidste tilføjelser til listen over faste djs på berlinerklubben Berghain. Lørdag besøger han Culture Box med kollegaen Substance.
Tungt. Tyske Fiedel er en af de sidste tilføjelser til listen over faste djs på berlinerklubben Berghain. Lørdag besøger han Culture Box med kollegaen Substance.
Lyt til artiklen

Torsdag

Musikradio i nye klæder
Weekenden starter allerede torsdag eftermiddag, når radiostationen Dunkel Radio inviterer til fest i anledning af deres nye website.

Det sker hos designfirmaet AiAiAi i Studiestræde, hvor Sara Svanholm, Dan M, Frej Le Vin og holdet bag kanalen selv står for musikken.

Dunkel Radio website launch, to. 30. jan. kl. 16-20. AiAiAi, Studiestræde 31, Kbh. K. Mere info på Facebook.

Fredag

Flamboyante eksperimenter
Den eksperimenterende elektroniske musikfestival Phono Festival har for alvor sat Odense på det musikalske danmarkskort, siden de startede i 2006.

Fredag aften kan københavnerne få en smagsprøve på stil og stemning, når nogle af folkene bag festivalen inviterer til første omgang af Proton, der i løbet af foråret byder på en lang række internationale legender og nyere talenter.

Første gang kan opleve det flamboyante tyske kultnavn Felix Kubin i selskab med det ni mand høje polske big band Mitch & Mitch.

Proton, 31. jan. kl. 21. Mere info på Facebook.

Fugtig clubbing
En ny klubaften slår dørene op fredag, når Moist inviterer til den første af en række aftener på Basement i løbet af 2014.

Moist vil gerne gå imod strømmen og præsentere kunstnere fra både den etablerede og de mere uudforskede sider af klubscenen, og første aften bliver afholdt i selskab med kollektivet BunkerBauer, der præsentere djs som Mads Bjerregaard, Jonas Frandsen og Lund & Rønde.

Moist, 31. jan. kl. 22-06. Entré 20 kr. Mere info på Facebook.

Dansk house i Kødbyen
Der er endnu engang kvalitetsbevidst undergrundsfest i de rå og industrielle rammer i Bygning 66 i Den Brune Kødby, når klubaftenen i/o er tilbage med deres 7. fest fredag aften.

Denne gang kan man høre et liveset fra den danske houseproducer Daniel Savi, mens Marc & Mikkel og T_C er aftenens djs.

i/o #007, 31. jan. kl. 23-06. Fri entré. Mere info på Facebook.

Pladebutik holder langstrakt fest
Pladebutikken Dorma 21 flyttede for nylig til nye lokaler i Blågårdsgade, og fredag aften er de klar med deres første fest i det nye år.

Det sker på KB18, hvor ejeren Almanzi får selskab af italienske Roberto Bosco og en række lokale talenter som Runne Bagge, Martin Schacke, Sara Svanholm og Christian Wôlck.

Dorma 21, 31. jan. kl. 00-09. Entré 50 kr. Mere info på Facebook.

Lørdag

Lydterror på Bolsjefabrikken
Det er aldrig helt til at vide, hvad man skal forvente, når Albertslund Terror Korps går på scenen.

Men uanset om duoen tropper op i alienkostumer eller bombarderer publikum med sønderlemmende gabbertechno, er det altid en oplevelse.

Lørdag aften besøger de Bolsjefabrikken.

Albertslund Terror Korps, 1. feb. kl. 22. Entré 45 kr. Mere info på Facebook.

Tung aften på Culture Box

Berlinerklubben Berghain er endnu engang i København lørdag aften, når de holder fest for deres pladeselskab Ostgut Ton på Culture Box.

I klubbens store rum kan man således høre Fiedel og Substance, der får selskab af danske Morten Kamper, mens kælderen får besøg af Brynjolfur, Lerager og Mester Jakobsen.

Ostgut Ton Nacht, 1. feb. kl. 21-06. Entré 70 kr. Mere info på Facebook.

Stefan Mathiesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her