Klublisten: Lokale helte & elektronisk vidunderbarn

Nicolas Jaar spiller et dj-sæt lørdag aften, efter sin Darkside koncert.
Nicolas Jaar spiller et dj-sæt lørdag aften, efter sin Darkside koncert.
Lyt til artiklen

Fredag

Fugtig kælderhouse

Dj-kollektivet Copenhagen Underground Posse er især blevet kendt for en række fester i de mere lyssky egne af byen som tidligere bunkere og hengemte gangtunneller. Det er derfor ikke helt fremmede omgivelser, de fredag aften besøger, når klubaftenen Moist har inviteret hele holdet, Daniel Savi, Dee Brown, Marc & Mikkel og Jonas Rotne, til fest i den dunkle kælderklub Basement.

Moist
7. mar. kl. 22-06, Basement, Enghavevej 42, Kbh. V.
Facebook event

Lørdag

Svenske dybder

Den svenske duo Jonsson & Alter har i de seneste år gjort sig bemærket for deres dybe og dubbede houseproduktioner på det hjemlige pladeselskab Kontra-Musik. Når de lørdag besøger København, er det med deres andet album, ‘2’, med i bagagen, og aftenen bindes sammen af canadiske Mike Shannon og danske MHM One.

Jonsson & Alter
8. mar. kl. 21-06, Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Facebook event

Drenget dj-duo fylder år

Den danske dj-duo Boy Division har været forenet i ti år, og det fejrer de lørdag aften på Jolene. De to jubilarer, Kristian Kjôller og Christian Alexander, står selv bag dj-pulten hele natten, og de lover en »fejring af livet« med armene i vejret, Beverly Hills-punch og chips med dip.

Boy Division

8. mar. kl. 22-04, Jolene, Flæsketorvet 81-85, Kbh. V.
Facebook event

Elektronisk vidunderbarn

I en alder af kun 16 år udgav eksil-chileneren Nicolas Jaar sin første udgivelse på det hypede pladeselskab Wolf + Lamb fra hjembyen New York. Siden er det kun gået fremad for det unge talent, der lørdag aften spiller en udsolgt koncert med sideprojektet Darkside i Pumpehuset. Men det er ikke aftenens eneste chance for at opleve Jaar, for senere på natten giver han et dj-set på KB3.

Nicolas Jaar
8. mar. kl. 23-04, KB3, Kødboderne 3, Kbh. V.
Facebook event

Stefan Mathiesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her