Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Her er din uge: Der er et hav af sjove ting at tage sig til

Fredagsrock. Lucy Love gæster Tivoli på fredag
Fredagsrock. Lucy Love gæster Tivoli på fredag
Lyt til artiklen

Tirsdag

Du kan runde din tirsdag af med en litteratur-indsprøjtning, for på Literaturhaus inviterer Asymptote og Arkbooks til diskussion og oplæsning af oversættelser af dansk litteratur.

Hvordan kan vi bedst muligt åbne verdens øjne for den danske litteratur - og hvordan kan vi introducere de danske bøger til folk, der ikke kan læse dansk?

Hvis du er helt doven og ikke orker at rejse dig fra sofaen, kan du også streame hele arrangementet direkte på din computer - det gør du på dette link.

Onsdag

Giana Factory udgiver deres nye plade 'Lemon Moon' med lidt af en aften i Dome of Visions.

I løbet af aftenen kan du opleve både DJ Gul, Young Dinosaur (live), Rita Blue, Esben Weile Kjær - og ja, selvfølgelig også koncert med Giana Factory selv.

Og fik vi forresten sagt, at der er gratis entré hele aftenen samt gratis øl, drinks og citronmåne i den første time?

Torsdag

Torsdag er som bekendt lille-fredag, så det skal da fejres med en øl og noget musik.

Først kan du slå et smut forbi Ølsnedkeren, der serverer gratis øl mellem kl. 18-20. Det sker i anledning af deres nye IPA brygget i samarbejde med Anders Kissmeyer fra Kissmeyer Beer&Brewing.

Det kan f.eks. gøres på Drone, der torsdag aften inviterer indenfor til livemusik og DJ's. De to bands 96 Tears og Oliver Hoiness (kendt fra Skammens Vogn), mens Kristian og Cat & Kat vender plader i løbet af aftenen.

Der er gratis entré og guldøl til 20 kr. indtil midnat.

Fredag

Fredagsrock i Tivoli er jo en skøn fredags-tradition, og nu på fredag er der hele to bands på scenen - nemlig When Saints Go Machine og Lucy Love.

Første koncert starter kl. 22 og så er det ellers bare 'DAUDA' med electro-pop og grime for alle pengene.

Lørdag

De pladeglade drenge i Pladevennerne har holdt sammen i hele 10 år, og det skal selvfølgelig fejres med et brag en en fest.

Det sker på Bolsjefabrikken på Ragnhildgade lørdag 26. juli fra kl. 22 og resten af natten.

Søndag

Lørdag er der Pladevenner og søndag er der Søndagsvenner.

Og det er faktisk sidste omgang af Søndagsvenner i denne omgang, så de håber på, at både børn og voksne vil komme og hygge sig på Refshaleøen.

Der vil være skattejagt, ansigtsmaling med mere til børnene, mens der til de voksne er 4-retters gourmetmiddag, lambrusco og DJ's.

Mads Kristian Elsøe

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her