Det er snart blevet tid til, at Nemoland på Christiania sætter scenen op og skyder endnu en sommer med gratis koncerter, kolde øl og lyse nætter i gang.
Søndag 17. maj lyder startskuddet for de gratis sommerkoncerter, når Förtress indtager scenen som de første af en lang stribe af bands, der spiller musik hver søndag på baren på fristaden. Og hvis du ikke lige når forbi d. 17., skal du ikke fortvivle, for koncerterne fortsætter hver uge helt frem til 23. august, hvor sommerens udskejelser afsluttes med koncert fra Black Daniels og Donkey Sound.