YOBurger
I en lille kælder ved Gammel Torv åbnede YOBurger i begyndelsen af året. Og pludselig blev Instagram oversvømmet med billeder af den simple burger med hakkebøf, salat, tomat og sovs i brioche og med bølgefritter a la Shake Shack on the side. Kom i god tid, da køen kan være lang, især i weekenderne.
Nørregade 2. Kbh. K.
På den 12 m2 'store' tankstation ved Landgreven er Gasoline Grill netop flyttet ind. Kokkene har testet køkkenet de sidste par uger og åbner officielt fredag. Burgeren er baseret på en meget blød Potato Roll efter egen opskrift, kød, som hakkes dagligt af udvalgte udskæringer af økologisk kødkvæg. Alle dressinger er hjemmelavede, og bølgefritterne kan dyppes i remoulade, chilimayo, mayo eller gasoline sauce.
