Jeg snubler ned ad Vesterbrogade. En lige kold nok november eftermiddag. Gennem et mylder med barnevogne, christianiacykler, hipstere, hjemløse, jakkesæt, skoleklasseudflugter, speltmødre, turister. Og en alkoholiker.
Og vi skal alle sammen frem, og vi har alle sammen en smule travlt, fortæller vi os selv. Og jeg skal bare på posthuset og aflevere en pakke. Jeg er på arbejde, og det er vigtigt, at en pakke sendes af sted lige i dag, lige nu.
