For et menneske, der er 13 procent vindbøjtel som mig, giver sommer i København mig en lyst til at sende en sms til min kæreste med teksten »jeg kommer ikke hjem«.

Det kommer snigende omkring slutmaj. En pirrende duft af churros og pis ved Tietgensbro, når jeg bener mig gennem byen på cykel. Og så begynder det for alvor, når temperaturen stiger og humøret følger efter. Følelsen af, at nu kan alt lade sig gøre. Lige nu. At jeg bare skal gøre det.