Det er sådan en decembernat i København, hvor jeg ikke kan sove. Så jeg sætter mig i vindueskarmen i stuen og åbner vinduet. Det sner. Den slags snefnug, der bliver til smat, lige så snart de rammer en overflade.
Byen er næsten helt tavs, derfra hvor jeg sidder. Himlen er svøbt i det der gule lys, som vistnok kommer ovre fra Parken.