Alle burde være velsignet med en svømmehal, der ligger mere eller mindre i baghaven. Hvis du bor i Indre By, så er du statistisk set ikke længere væk fra en, end du kan nå derned på cyklen på samme tid, som det tager at læse den her klumme.
Altså, medmindre du er tættest på en af de dér lukkede af slagsen, som Frederiksberg eller Østerbro, hvor man enten har lukket for at – hvis man kigger på prisskiltet – belægge hele poolen med bladguld og smaragder eller alternativt har glemt at bygge hallen i materialer, der kan tåle fugt, vand eller tilstedeværelsen af mennesker.