Det er en klassisk fordom om københavnere (eller byfolk helt generelt), at vi ikke forstår os på natur, fordi det tætteste, vi kommer på ægte, frodig natur, er vores sti-indrettede søer og veltrimmede parker.
Og lad os være ærlige, der kan være noget om snakken. I hvert fald så langt, som at vi københavnere har et nært forhold til vores søer og parker. Også selv om vi ikke nødvendigvis tænker over det til hverdag.
