Københavns parlør til Frank Jensen (3)

Cinerotic sexbutik i Istedgade. Gaden der aldrig overgiver sig.
Cinerotic sexbutik i Istedgade. Gaden der aldrig overgiver sig.
Lyt til artiklen

I

Indre By: Betegnelse for den del af Københavns centrum, der i sin tid lå inden for voldene (se voldene). Det indre København kaldes derfor aldrig nogen sinde midtbyen – det kan man tage hjem til Århus og sige. Under alle omstændigheder udgør Indre By på ingen måde midten af København. Blandt bank-, finans- og reklamefolk kaldes Indre By ofte City – men det anses i almindelighed for at være både dumsmart og vulgært at bruge den betegnelse.

Ismejeri: Butik med mejeriprodukter og andre dagligvarer. Lå indtil for 30-40 år siden på stort set hvert andet gadehjørne i København. Selve begrebet er betegnelse for en særlig køleteknik, hvormed fløde blev skilt fra mælk. Det bliver opfattet som en meget københavnsk måde at udtrykke sig på, hvis man står i en kiosk eller et galleri i brokvartererne og spørger hen for sig: »Sig mig engang, er det her ikke et gammelt ismejeri?«.

Istedgade: Man siger, at Istedgade aldrig overgiver sig. Men udsagnet er blevet lidt mere komplekst, efter at den ene ende af gaden er blevet fyldt med modebutikker, cafeer og andet livsstilshalløj. Mens den anden er blevet mere forrået end nogensinde før med hjemløse narkomaner og afrikanske og østeuropæiske trafficking-ludere. På den måde kan en tur op og ned ad Istedgade give et meget godt billede af, at der noget, der er helt skævt i København.

Istedløven: Er symbol for de faldne danske soldater i slaget på Isted Hede. Blev oprindeligt placeret i Flensborg, dengang byen var en del af Danmark, og kom senere til Berlin, hvorfra den blev bortført til København ved Anden Verdenskrigs slutning. Her har den siden stået ved Tøjhusmuseet. Men nu skal den snart hjem til Flensborg.

J

Jernbanegade: Løber fra Rådhuspladsen til Axeltorv, hvor banegården lå i meget gamle dage. Paladsteateret er bygget, efter at stationsbygningen blev revet ned.

Jyder: Findes i stort antal og utallige former i København. Det er kun jyder, der synes, det er morsomt, når nogen siger, at København er den største jyske by. Og det er for resten også løgn. Godt nok er der mange, men der er også mange, der tager hjem igen. I de fleste tilfælde kan man slet ikke mærke det på dem, der bliver efter den første halve snes år. Men i det store og hele er indvandrere jo velkomne i København. De skal bare skynde sig at lære at tale ordentligt. For eksempel ikke sige midtbyen eller på i stedet for i x-gade og handle ind, når de skal ud at handle. Københavnere er kun misundelige på jyder, når de skal hjem til jul. Det lyder så hyggeligt med al den sne ude på landet.

K

Københavnersnude: Mytisk sagnfigur. En forestilling om, at københavnere skulle besidde en ganske særlig form for hoven attitude over for folk fra landet, der stædigt trives i folkedybet i Jylland og andre underudviklede områder.

Kødbyen: Bortset fra Inco er der stort set ikke noget kødmarked mere. Tværtimod ret seriøse cafeer, restauranter, koncert- og kultursteder for, hvad man her i byen kalder undergrunden. Hvilket er et mere og mere diffust begreb. Der findes ikke noget, der hedder overgrunden, og man kan sådan set også få ret mange penge fra Kulturministeriet og stadig være undergrund. I Kødbyen ligger Onkel Dannys Plads. Som med rette burde ligge et andet og mere synligt sted i byen og hedde Dan Turèlls Plads. Alle københavnere kan godt lide Dan Turèll. Alle. Især efter at han døde. LLudere og lommetyve: Findes i stort antal lige over for Kødbyen.

M

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her