D
Damhuskroen: Danserestaurant og teatersal i Rødovre. Bruges ofte i overført betydning som betegnelse for en eller noget, der er ret langt oppe i årene og i det hele taget udbrændt. Bruges også i betydningen kødmarked (se Kødbyen) eller let tilgængelig sex. Københavnske mænd begynder at sige ’morsomme’ bemærkninger om, at de selv er gamle og udbrændte fra 35-års alderen. Kvinder begynder, nogenlunde samme dag de fylder 28.
Dokøen: Betegnelse for den del af holmene, hvor blandt andet Operaen ligger. Dokøen var en del af B&W’s skibsværft. Operaen skulle oprindelig have heddet D.O.K. Men det var ikke fint nok for Mærsk Mc-Kinney Møller.
Døgner: Kiosk, også selv om den ikke har døgnåbent. De, der har det, er i de fleste tilfælde en Seven-Eleven, der altså har åbent langt ud over kl. 07 til 23. Navnet refererer til amerikanske kioskers åbningstider. De københavnske franchisekiosker ejes af et selskab med hovedsæde i Norge.
Du er vist ikke her fra byen?: Spørgsmål, københavnere kan stille til folk, der opfører sig eller spørger bemærkelsesværdigt dumt. Bør bruges med omhu og sjældent/aldrig over for folk, der er større end én selv.
E
Enghave Plads: Her må man ikke bygge metrostationer, for her er der mange mennesker, der leger, sidder og glor eller drikker sig fulde. Bevar Enghave Plads!
F
Femøren: Grønt område ved stranden på Amager. Er resterne af voldanlægget omkring Kastrup Fort. Det ligger ved siden af Tiøren, der altså er mindre.
Frederiksborggade: Gågaden fra Nørreport til Kultorvet hedder ikke Købmagergade (udtales kømargae), men Frederiksborggade, der begynder ved Dronning Louises Bro og ender ved torvet. Ikke at forveksle med Frederiksberggade, der er en del af Strøget (se Strøget).
Fixerum: De seneste tyve års mest diskuterede rum i københavnsk lokalpolitik. Mest på Vesterbro. Men de findes stadig ikke.
G
Gammeltorv: Det er nemt at huske, hvor Gammeltorv ligger, fordi det ligger lige ved siden af Nytorv. Møder man en københavner mellem 35 og 55 år og synes, at vedkommende virker bekendt, er det for det meste en sikker udvej at sige: Tror du ikke, at vi kender hinanden fra Gammeltorv? I 80’erne holdt punkere og beslægtede ungdomsgrupper nemlig til her. Selv om pladsen er blevet noget mere trang, er det stadig et meget københavnsk sted at hænge ud på en bænk. Gammeltorv er i dag også en Facebookgruppe, der indimellem arrangerer fester, hvor voksne mennesker hopper op og ned med armene ned langs siden til lyden af gendannede punkgruppers musik.
Københavnere kan dog stadig hænge ud på en bænk på Gammeltorv i modsætning til Storkespringvandet v. Amagertorv. Her er det kun turister, der opholder sig. Mest på grund af cafeerne Norden og Europa. Storkespringvandet var ellers tilholdssted for hippier i 60’erne og hiphoppere i slut-80’erne og 90’erne. Tilhører man disse aldersgrupper, er det o.k. at sige, man kender hinanden derfra, hvis man virkelig ikke aner, hvem man taler med.
Gamles By, De: Plejehjem, hospital for udtjente københavnere på Nørre Allé. For eksempel siger man: Jeg vågnede og havde det som De Gamles By, altså man havde virkelig slemme tømmermænd; eller man siger: Tror du, det er De Gamles By, til folk, der går for langsomt eller bare står i vejen. I København er det cool nok at kalde gamle mennesker for ’de gamle’ frem for kliniske betegnelser som seniorer, ældre, pensionister.
H
Havnen: Som navnet antyder, er havnen en vigtig del af København. Desværre kan man ikke se den for bare kontordomiciler de fleste steder i byen. Blandt andet derfor er københavnere meget fremmedgjorte over for begrebet havn. Så slemt faktisk, at en ubetydelig lille del af havneområdet, Christianshavn, har kunnet tage patent på navnet. Rigtige christianshavnere siger, at de er fra havnen (også selvom de som Jokeren er fra Hillerød) og kalder hinanden ’havnere. Den egentlige havn og Frihavnen er stadig genstand for byggerier, planer og meget lange diskussioner.
Hovedbanen: Udtales: hoedbanen. Københavnsk betegnelse for Københavns Hovedbanegård. Det er meget forkert at kalde hoedbanen for banegården. Den er heller ikke en togstation. Stationer er i København sådan nogle små nogle som Nørreport, Vesterport eller Østerport. Jernbanebanegade ligger i øvrigt langt væk fra nogen som helst station. Paladsbiografen for enden af Jernbanegade er Københavns gamle hovedbane.
Hestemøllestræde: I det indre København (se Indre By) findes mange gadenavne, der umiddelbart virker mærkværdige eller ligefrem skingrende sindssyge. Hestemøllestræde er der dog en naturlig forklaring på: idet man fra 1500-tallet her havde en hestemølle. Det vil sige en mølle, hvis kværn blev drevet af heste, der gik rundt og rundt i ring. Til gengæld blev hestene ret sindssyge af det job.
Mere parlør i næste uge
