Korsbæk – byen fra DR’s succesrige tv-serie om dagligliv, opbrud og konflikter i en søvnig dansk provinsby i 1930’erne og 40’erne – er efter 35 år og utallige genudsendelser sunket så dybt ind i den kollektive hukommelse, at det er lige før, vi tror, at ’Matador’ er danmarkshistorien og ikke en tv-teatralsk dramatisk bearbejdning af den.
I en ophedet historisk debat er det i dag mere effektfuldt at referere til Elizabeth Friis/Helle Virkner end Agnes Henningsen, Røde/Kurt Ravn end Aksel Larsen eller stakkels Albert og Damernes Magasins kranke skæbne i stedet for noget så abstrakt som ’byborgerskabets fald’.
Havde de været kvikke i Den Gamle By i Aarhus eller i en anden historisk museumsinstitution, kunne man have scoret et sikkert 12-tal i formidling ved at fortælle mellemkrigs- og besættelsestidens historie gennem en udstillingsby bygget over Korsbæk.
Nu er det i stedet teltholder Torben ’Træsko’ Pedersen ude på Dyrehavsbakken, der har realiset ideen.
Imponerende godt gennemført
Københavneriet besøgte Korsbæk ude på Bakken et par dage før den officielle åbning af ’oplevelsesmiljøet’, som er Bakkens egen betegnelse for ’virkeliggørelsen’ af Lise Nørgaards tv-købstad.
Selv om vi gik rundt derude mellem fortravlede håndværkere, der var ved at få de sidste trælister og emaljeskilte på plads, og et fortravlet køkken- og serveringspersonale var vildt i gang med at gøre klar til de første gæster, kan jeg ikke udtrykke det anderledes, end at vi var bjergtagede, imponerede og begejstrede over den lille ny købstad ude i den gamle forlystelsespark i Klampenborg.
Det er sindssygt godt gennemført. Vi taler om noget af det mest solide byggeri på det gamle gøglermarked. Det er sgu rigtige huse – i mursten, cement og beton. Proportioner og størrelsesforhold er som bykernen i Roskilde eller Næstved.
Københavneriet: Sådan ser en forårsdag i frit fald ud
Indenfor er der vareudstillinger i butikkerne, og i indtil flere af husene kan man gå lige ind og pludselig befinde sig i et superautentisk miljø fra epoken: Vi er ’hjemme’ i de fine stuer hos bankdirektørens, indenfor i Skjerns Magasin, på den fornemme Postgaarden og ’hjemme’ hos grisehandlerens Katrine. Man tag nu ikke fejl, Korsbæk på Bakken er ikke museum eller mindestuer over en svunden tid. Det er trods alt en forretningsmand, der står bag.
Kernen i hele Korsbæk-projektet er naturligvis de fem spisesteder og butikkerne, der fra dags dato skal begynde at tjene den mere end 100 millioner kroner store investering hjem. Og dét i en vis fart.
Torben Træskos drøm
Torben Træsko Pedersen, selv noget af en lokal matador på Dyrehavsbakken, har realiseret sin drøm om Korsbæk på et område lige neden for hans egen vandrutsjebane.
Her lå indtil sidste sæson øl- og madstederne Lille Peter, Skovkroen og et par forlystelser som bueskytterne m.m. – alle sammen en del af Torben Træskos portefølje på Bakken.
»Jeg havde længe gået og tænkt, at Bakken trængte til en eller anden virkelig stor fornyelse, en saltvandsindsprøjtning. I stedet for endnu en højteknologisk karruselforlystelse, der kan dreje 18 gange rundt om sig selv, var vi begyndt at tænke i større temaer«, fortæller Torben Træsko i en kort pause hen over en hvid dug i Postgaarden.
