Hvemhvadhvor? De fleste mennesker kan spores via en bopæl, og nu kan man kigge i vejviseren efter, hvem der har boet hvor i hovedstaden det seneste par hundrede år, efter at Niels Ole Andersen, og nogle hjælpere, har fået digitaliseret tusindvis af sider i gamle vejvisere.
Foto: Thomas Borberg

Hvemhvadhvor? De fleste mennesker kan spores via en bopæl, og nu kan man kigge i vejviseren efter, hvem der har boet hvor i hovedstaden det seneste par hundrede år, efter at Niels Ole Andersen, og nogle hjælpere, har fået digitaliseret tusindvis af sider i gamle vejvisere.

Københavneriet

Megatyk københavnsk vejviser er kommet på nettet

Hvem boede hvor – gennem 200 år? En kvart million sider med navne og adresser er blevet digitaliseret.

Københavneriet

Hvordan så der ud på Islands Brygge, før alle kontordomicilerne kom til? Hvem boede i min lejlighed i 1930’erne? Hvor i Dragør var det helt præcis, John Mogensen boede? Og hvornår? Hvor boede dine bedsteforældres forældre? Og hvor længe?

Det er den slags, man må kigge i vejviseren efter. Ligesom hvis man vil undersøge, hvor mange ismejerier der lå på Nørrebro i 1950’erne, eller hvad den fede radioforretning på Østerbrogade, der lukkede sidst i 60’erne, hed.

Nu er det blevet lettere end nogensinde at afdække, hvor københavnere og københavnske firmaer, butikker og institutioner havde til huse i gamle dage. Aldrig før har det været så nemt at få fat i så mange vejvisere på én gang .

Læs også

Et sted på en gang inde i en af de gamle beboelsesejendomme bag Hovedbiblioteket i Krystalgade står en elektronisk skanner. Gennem det seneste halvandet års tid har maskinen ædt sig igennem mere end 250.000 sider eller 324 udgaver af Kraks Vejviser for København og omegn.

Det er bibliotekar Niels-Ole Andersen, der sammen med skiftende studentermedhjælpere har stået for det store arbejde med at digitalisere de tommetykke vejvisere.

»Selve indskanningen var jo det nemmeste i hele processen. Når vi var rigtig godt kørende, kunne vi godt komme op på at skanne 600 sider i timen«, fortæller Niels-Ole Andersen.

Tredje hus til venstre

»Man tager jo to sider ad gangen. Hver enkelt side har så også skullet bearbejdes, så man kan søge i de enkelte elementer. Det er ikke en database, vi har skabt, for så skulle man jo taste hver enkelt tegn ind. Det ville være helt uoverskueligt. Men vi benytter en god viewer, noget der hedder Flippingbook, og det er blevet nogle meget indbydende sider at se på, hvor man har mulighed for at zoome, forstørre og klikke rundt«, berettet bibliotekaren, som vi afbryder her, inden det bliver alt for teknisk.

Summa summarum er, at det nu er muligt for alle med internetforbindelse at få adgang til alle udgaver af ’Kiøbenhavns Veiviser’ og ’Kraks Vejviser for København’, der er udkommet fra 1770 til og med 1969.

Men de københavnske vejviseres historie er ganske fornøjelig at høre om, når det kommer fra Niels-Ole Andersens mund. Som for eksempel:

»Man havde ikke husnumre i 1700-tallet, jo. I fortegnelserne kunne det hedde sådan noget som: »Vingaardsstræde – når man går ind ved Nikolaj Kirke, er det tredje hus til venstre««.

Efterhånden som byen voksede, begyndte folk og især besøgende at mangle et redskab, som man kunne finde frem til folk med. I 1700-tallet udkom der flere forskellige fortegnelser med forskellige tilgange og dækningsområder: kort eller forordninger fra politi, kommune og kongen.

Læs også

»Sådan en slags tidlig Borgerservice«, kalder Niels-Ole Andersen det. En mand ved navn Hans Holck udgav i 1770 den hidtil mest omfattende adresse- og navnefortegnelse, ’Adresseavisen’ i 1770. Efter flere andre udgivere havde haft ansvaret, overtog forlæggeren Thorvald Krak rettighederne i 1862 og begyndte de årlige udgivelser af ’Kraks Vejviser’.

»Kraks Forlag holdt op med at udgive Vejviseren i bogform i 2008. Men vi vil gerne følge projektet helt til dørs, derfor har vi nu søgt Kraks Fond, der støttede den første del af projektet, om støtte til at gøre arbejdet helt færdigt og digitalisere de sidste knap 40 årgange«, siger den flittige bibliotekar, der også fortæller, at indtil nu har siden haft besøg af lidt mere end 100.000 unikke brugere.

Guf for slægtsforskere

»Det er hovedsageligt slægtsforskere, der undersøger, hvor deres forfædre og -mødre har boet. Jeg har selv fundet min familie på min fars side, selv om jeg ikke har kendt ham. Men nu ved jeg en hel masse om min familie. Min far havde så også et meget specielt efternavn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er sværere med en, der hedder John Hansen, eller hvis man søger folk, der ikke har stået på lejekontrakten eller har ejet det sted, de boede«.

»Vi oplevede tit som bibliotekarer, at jyder, der var i gang med at forske i deres slægt, rejste helt herover for at få fat i Kraks Vejviser for København. Mange har også brugt det til at finde ud af, hvem der har boet i deres ejendom, opgang eller lejlighed.

I min egen andelsforening kommer vi tit op at diskutere, hvor gamle naboer egentlig boede, eller hvad de hed. Den slags tvister kan man hurtigt få afgjort nu. Man kan bruge vejviserne til alle mulige formål«.

Keep Copenhagen weird

---------------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version, at digitaliseringen er blevet støttet af Eniro, men det er Kraks Fond, der har bidraget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce