Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Hvemhvadhvor? De fleste mennesker kan spores via en bopæl, og nu kan man kigge i vejviseren efter, hvem der har boet hvor i hovedstaden det seneste par hundrede år, efter at Niels Ole Andersen, og nogle hjælpere, har fået digitaliseret tusindvis af sider i gamle vejvisere.

Københavneriet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Megatyk københavnsk vejviser er kommet på nettet

Hvem boede hvor – gennem 200 år? En kvart million sider med navne og adresser er blevet digitaliseret.

Københavneriet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan så der ud på Islands Brygge, før alle kontordomicilerne kom til? Hvem boede i min lejlighed i 1930’erne? Hvor i Dragør var det helt præcis, John Mogensen boede? Og hvornår? Hvor boede dine bedsteforældres forældre? Og hvor længe?

Det er den slags, man må kigge i vejviseren efter. Ligesom hvis man vil undersøge, hvor mange ismejerier der lå på Nørrebro i 1950’erne, eller hvad den fede radioforretning på Østerbrogade, der lukkede sidst i 60’erne, hed.

Nu er det blevet lettere end nogensinde at afdække, hvor københavnere og københavnske firmaer, butikker og institutioner havde til huse i gamle dage. Aldrig før har det været så nemt at få fat i så mange vejvisere på én gang .

Læs også

Et sted på en gang inde i en af de gamle beboelsesejendomme bag Hovedbiblioteket i Krystalgade står en elektronisk skanner. Gennem det seneste halvandet års tid har maskinen ædt sig igennem mere end 250.000 sider eller 324 udgaver af Kraks Vejviser for København og omegn.

Det er bibliotekar Niels-Ole Andersen, der sammen med skiftende studentermedhjælpere har stået for det store arbejde med at digitalisere de tommetykke vejvisere.

»Selve indskanningen var jo det nemmeste i hele processen. Når vi var rigtig godt kørende, kunne vi godt komme op på at skanne 600 sider i timen«, fortæller Niels-Ole Andersen.

Tredje hus til venstre

»Man tager jo to sider ad gangen. Hver enkelt side har så også skullet bearbejdes, så man kan søge i de enkelte elementer. Det er ikke en database, vi har skabt, for så skulle man jo taste hver enkelt tegn ind. Det ville være helt uoverskueligt. Men vi benytter en god viewer, noget der hedder Flippingbook, og det er blevet nogle meget indbydende sider at se på, hvor man har mulighed for at zoome, forstørre og klikke rundt«, berettet bibliotekaren, som vi afbryder her, inden det bliver alt for teknisk.

Summa summarum er, at det nu er muligt for alle med internetforbindelse at få adgang til alle udgaver af ’Kiøbenhavns Veiviser’ og ’Kraks Vejviser for København’, der er udkommet fra 1770 til og med 1969.

Men de københavnske vejviseres historie er ganske fornøjelig at høre om, når det kommer fra Niels-Ole Andersens mund. Som for eksempel:

»Man havde ikke husnumre i 1700-tallet, jo. I fortegnelserne kunne det hedde sådan noget som: »Vingaardsstræde – når man går ind ved Nikolaj Kirke, er det tredje hus til venstre««.

Efterhånden som byen voksede, begyndte folk og især besøgende at mangle et redskab, som man kunne finde frem til folk med. I 1700-tallet udkom der flere forskellige fortegnelser med forskellige tilgange og dækningsområder: kort eller forordninger fra politi, kommune og kongen.

Læs også

»Sådan en slags tidlig Borgerservice«, kalder Niels-Ole Andersen det. En mand ved navn Hans Holck udgav i 1770 den hidtil mest omfattende adresse- og navnefortegnelse, ’Adresseavisen’ i 1770. Efter flere andre udgivere havde haft ansvaret, overtog forlæggeren Thorvald Krak rettighederne i 1862 og begyndte de årlige udgivelser af ’Kraks Vejviser’.

»Kraks Forlag holdt op med at udgive Vejviseren i bogform i 2008. Men vi vil gerne følge projektet helt til dørs, derfor har vi nu søgt Kraks Fond, der støttede den første del af projektet, om støtte til at gøre arbejdet helt færdigt og digitalisere de sidste knap 40 årgange«, siger den flittige bibliotekar, der også fortæller, at indtil nu har siden haft besøg af lidt mere end 100.000 unikke brugere.

Guf for slægtsforskere

»Det er hovedsageligt slægtsforskere, der undersøger, hvor deres forfædre og -mødre har boet. Jeg har selv fundet min familie på min fars side, selv om jeg ikke har kendt ham. Men nu ved jeg en hel masse om min familie. Min far havde så også et meget specielt efternavn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er sværere med en, der hedder John Hansen, eller hvis man søger folk, der ikke har stået på lejekontrakten eller har ejet det sted, de boede«.

»Vi oplevede tit som bibliotekarer, at jyder, der var i gang med at forske i deres slægt, rejste helt herover for at få fat i Kraks Vejviser for København. Mange har også brugt det til at finde ud af, hvem der har boet i deres ejendom, opgang eller lejlighed.

I min egen andelsforening kommer vi tit op at diskutere, hvor gamle naboer egentlig boede, eller hvad de hed. Den slags tvister kan man hurtigt få afgjort nu. Man kan bruge vejviserne til alle mulige formål«.

Keep Copenhagen weird

---------------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version, at digitaliseringen er blevet støttet af Eniro, men det er Kraks Fond, der har bidraget.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Spis! Drik! Se!  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt